Slankenyt nr. 10
20. juni 2003
1) Morgenmad - hvad er bedst?
2) SKAL du spise morgenmad?
3) Fire ud af ti danskere vejer for meget
Kære læser
Mange overvægtige har læst og hørt, hvor vigtigt
det er at spise et godt morgenmåltid - men
hvilken morgenmad er bedst?
Med venlig hilsen
John Buhl
1) MORGENMAD - HVAD ER BEDST?
Havregryn blev topscorer i en test udført af Forbrugerinformation.
Forbrugerinformationen har testet 21 morgenmadsprodukter for indhold af sukker, fedt, fiber og akrylamid.
Resultatet blev offentliggjort den 4. maj, og kan findes på forbrugerrådets hjemmeside.
For meget sukker
Mange af de testede morgenmadsprodukter indeholdt rigtig meget sukker - helt på til 50 gram sukkerarter pr. 100 gram.
Nogle morgenmadsprodukter er meget klistrede og sætter sig fast i tænderne. Hvis ikke tænderne børstes meget grundigt, bliver morgenmaden let siddende i tænderne og hvis mad med sukker i først får lov til at sidde længe imellem tænderne, ændres surhedsgraden (pH) i munden med risiko for, at tandemaljen opløses, så der opstår huller i tænderne.
Acrylamid
Acrylamid er et stof, som kendes fra industrien, og indgår i fremstilling af forskelligt plast. Det er først for nylig, at man har fundet ud af, at acrylamid findes i mad. Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem acrylamid og kræft, og desuden skader acrylamid nerver, arveanlæg og formeringsevne hos forsøgsdyr. Derfor har Forbrugerinformationen testet morgenmadsprodukterne for indhold af acrylamid.
Acrylamid dannes når mad steges, frituresteges eller ovnbages. Forskerne mener, at jo længere tid, og jo højere temperaturer maden steges eller bages ved, jo mere acrylamid dannes der, selv om forskerne ikke ved præcist, hvordan acrylamid dannes.
Da acrylamid er et uønsket stof i maden, er det bedst hvis man helt undgår det. Men da acrylamid ikke deklareres, og også dannes, når man selv steger og bager sin mad, er det svært at undgå at indtage noget acrylamid.
Man kan begrænse indtaget af acrylamid ved at undgå at tørstege, grille og friturestege sin mad og lade være med at spise branket og brændt mad. Undersøgelser har desuden vist, at cirka 33% af indtaget af acrylamid kommer fra kaffe.
Acrylamid er ikke fundet i madvarer, der er kogt eller ubehandlede.
Der er ikke meget acrylamid i de testede morgenmadsprodukter. De værste; All Bran Regular og Havrefras indeholdt henholdsvis over 300 og over 400 mikrogram/kg. Til sammenligning indeholder franske kartofler mellem 330-3700 mikrogram/kg.
Det meste acrylamid fås dog heller ikke gennem indtagelse af morgenmad, men gennem det daglige indtag af kaffe. Morgenmaden står i gennemsnit for 8 % af indtaget af acrylamid.
Salt
Natrium findes i salt og er især et problem, hvis man har forhøjet blodtryk. For meget natrium øger også risikoen for kræft i mavesækken. Mange af de testede morgenmadsprodukter indeholder en del mere natrium end det anbefalede.
Det er forholdsvis let se, om et morgenmadsprodukt indeholder for meget natrium. I deklarationen er angivet indholdet af natrium i g/100 g. Hvis morgenmadsproduktet indeholder omkring 1500 kJ/100 g, må natriumindholdet cirka være 0,3 g/100g for at overholde anbefalingerne.
Vælg den bedste morgenmad
Havregryn eller havregrød til er den klare vinder som morgenmad i denne test.
Ud over at være det billigste produkt, med 31 øre for en portion, så har havregryn også et lavt sukkerindhold, mens de har et højt indhold af fibre.
Laver du havregrød, så gør det på vand eller skummetmælk, og brug frugt som sødemiddel - f.eks. skiver af bananer, lidt rosiner eller andre tørrede frugter.
Et af problemerne med havregryn og andre sukkerfattige produkter er, at nogle børn ikke kan lide dem, fordi de ikke er søde nok. I dette tilfælde er det bedre at give dem lidt sukker og rosiner eller anden frugt på grynene, i stedet for at give børnene fri adgang til sukkerskålen. Ligesom det selvfølgelig er bedst at hælde de fedtfattige mælketyper på morgenmaden.
Kommentar:
De fleste danskere spiser for få kostfibre, som bl.a. er vigtige for at holde maven i gang og som giver en god mæthedsfornemmelse. Havregryn er fiberrige og derfor også god morgenmad hvad det angår.
Flere tips til hvordan du indtager flere kostfibre her
Der er faktisk endnu et krav til et sundt morgenmåltid: Maden skal være næringsrig i forhold til kalorieindholdet.
Også i den sammenligning vinder havregryn af de produkter, der indgik i testen.
Men vælger du f.eks. noget helt andet til morgenmad - f.eks. nogle stykker frugt, fordi du ikke er særlig sulten - er det endnu bedre, end de produkter testet i undersøgelsen.
2) SKAL du spise morgenmad?
I de senere år har mange ernæringseksperter rådet os til at spise et godt, solidt morgenmåltid, som en god start på dagen.
Det er en udmærket idé - - hvis altså du er sulten!
Er du ikke sulten, så lad være med at spise!
Det værste du kan byde din naturlige appetitregulering er at spise, når du ikke er sulten - inkl. at fortsætte med at spise efter du egentlig er mæt (ikke længere er sulten).
Mange overvægtige kæmper en kamp med vægten, fordi de helt eller delvist har mistet evnen til at skelne mellem falsk og ægte sult. Mange spiser endog blot af vane eller for at fylde maven op - uden de længere har nogen reel fornemmelse af sult eller mæthed.
3) FIRE UD AF TI DANSKERE VEJER FOR MEGET
De nye tal om danskernes overvægt er baseret på en spørgeundersøgelse PLS Rambøll har lavet for Jyllands-Posten. Ifølge undersøgelsen havde 29,4 procent af de adspurgte et Body Mass Index (BMI) på mellem 25 og 30, hvilket gør at de betegnes som overvægtige. Endvidere havde 8,9 procent et BMI på mere end 30, hvilket karakteriseres som svært overvægtigt.
(Jyllands-Posten 12. juni 2003)
Kommentar:
Problemet med slankekure - selv de kure, som giver det ønskede vægttab - er, at den overvægtige sjældent lærer at finde, forstå og håndtere ÅRSAGEN til overvægten. Når kuren er slut, vil de vaner, som før kuren fik personen til at spise for meget og forkert, få vægten til igen at stige!
Man kan ikke (og bør ikke forsøge) at være på evig kur for at holde vægten nede. Derfor tager næsten alle på igen, når kuren er slut.
I stedet for at følge en fastlagt slankekur er det langt bedre:
1) at forstå hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor du er blevet overvægtig. Derefter hvordan du ændrer de vaner, der får dig til at indtage for mange kalorier
2) at lære at sammensætte en sund, mættende og næringsrig kost uden for mange kalorier. Lad være med slavist at følge en fastlagt kostplan i ugevis. Lær at spise sund mad, som du holder af.
Når du ændrer de vaner, som gjorde dig overvægtig, og lærer at holde af dine nye vaner, vil du få succes med at nå og bevare din idealvægt.
