Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 101. Uge 4, 2008

Uge 4, 2008


  1. Overvægtige har svagere mæthedssignaler
  2. Mail: Hvad med en pulverkur?
  3. Mail: Kan mælk fjerne fedt?

1) Overvægtige har svagere mæthedssignaler

Et forsøg med hjernescanning viser lidt om, hvorfor nogle mennesker har let ved at overspise.

I forsøget blev 18 frivillige scannet. Forskerne opdagede, at normalvægtige og overvægtige reagerer forskelligt i hjernen, når maven er fuld.

Blandt de overvægtige i forsøget, observerede forskerne mindre aktivitet i den del af hjernen, der menes at spille en rolle for vores appetit. Resultatet tyder på, at mindre aktivering i denne hjernedel kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver ved med at spise, selv om deres mave er moderat fuld.

I forsøget brugte forskerne en ballon i maven til at simulere den mæthed, der normal opstår efter et måltid. Samtidig udførte de en hjernescanning.

Generelt set fandt forskerne, at de overvægtige deltagere i forsøget følte sig mindre mætte, end de normalvægtige, når maven var moderat udspilet.

Overvægtige havde også mindre aktivitet i den hjernedel (amygdala) der menes at have at gøre med appetitregulering.

Studiet blev ledet af forskere fra Brookhaven National Laboratory og publiceret i NeuroImage den 15. februar 2008.

Kommentar:

Hvis du er overvægtig er din krops signaler om mæthed sandsynligvis svagere – men de er der!

Det er vigtigt, at du gør noget ekstra for at være opmærksom på, hvornår du har fået nok.

Det klarer du ved at gøre det til en vane:

  1. At spise langsomt
  2. At være opmærksom på, hvornår du egentlig ikke længere er sulten
  3. At stoppe med det samme, du ikke længere er sulten

Lær kun at spise, når du er sulten, og kun så længe du er sulten.


2) Mail: Hvad med en pulverkur?

Ååh hvor er jeg træt af slankekur. Det virker ikke ... føler mig nærmest som en tyv der spiser dyrenes foder uden at få noget ud af det. Jeg er nu gået i gang med en "pulverkur" i håb om bare at få et lille skub i den rigtige retning. Hvad er din mening om "pulverkur"?

Hilsen (en fortvivlet) Hanne

Hej Hanne

Jeg har ingen høje meninger om pulverkure.

Du skal ændre holdning og få den idé, at du vil indføre en sundere kost og livsstil i din hverdag. Ikke som en kur, men som en permanent ændring i dit liv.

Læs mere om en sund måde at tabe sig på her.

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Mail: Kan mælk fjerne fedt?

Hej John

En af mine veninder siger, at mælk tager ekstra fedt med ud af kroppen, så det derfor er godt at drikke mælk hvis man er overvægtig.

Hilsen Barbara

Hej Barbara

Mælk kan ikke tage ekstra fedt med ud af kroppen.

Der er ingen grund til at drikke mælk, hvis man er overvægtig. Fx er veganere -- som holder sig fra alle produkter fra dyr, inkl. mælk – jo generelt slankere end de mennesker, der drikker mælk.

Med venlig hilsen
John Buhl

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab