Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 106. Uge 20, 2008

  1. Mælk og mejeriprodukter fremmer ikke vægttab
  2. Hvordan du kan undgå æg og mejeriprodukter
  3. Lidt af hvert om overvægt og slankekure

1) Mælk og mejeriprodukter fremmer ikke vægttab

En ny detaljeret gennemgang af samtlige studier fra 1966 til 2007, vedr. sammenhængen mellem kalk eller mejeriprodukter og vægten, dokumenterer, at mejeriprodukter ikke hjælper overvægtige med at tabe sig.

Af de 49 studier, der blev gennemgået, viste 41 slet ingen virkning på vægttab.

2 studier viste, at mejeriprodukter fik vægten til at stige.

En viste en langsommere stigning i vægt og fem viste vægttab.

De få studier, der viste et vægttab, efter indtagelse af mejeriprodukter, blev ledet af forskere betalt af mejeriindustrien.

Ingen af de 18 studier, der undersøgte om mejeriprodukter eller calciumtilskud hjælper børn eller unge med at holde vægten nede viste noget resultat.

Konklusionen af denne grundige gennemgang blev, at der ikke er bevis for den tese, at mejeriprodukter eller calciumtilskud gør det lettere at komme ned i vægt.

Kilder: Nutrition Reviews. Volume 66 Issue 5 Page 272-279, May 2008
Dairy and weight loss hypothesis: an evaluation of the clinical trials
Nutrition Reviews 66 (5), 272–279 doi:10.1111/j.1753-4887.2008.00032.x
PCRM 1-5-2008


2) Hvordan du kan undgå æg og mejeriprodukter

Mange der ønsker at undgå æg og mejeriprodukter, har svært ved at finde gode erstatninger.

Den sundeste og mest effektive måde at slanke sig på er en veltilrettelagt veganerkost.

Det betyder naturligvis ikke, at du behøver at være vegetar for at tabe dig, hvis du ikke ønsker det, men det gør det hele lidt lettere.

Et af de problemer mange løber ind i, når de begynder at erstatte mælk og æg i kosten, er, at mange opskrifter bruger mælk og æg. Og hvad gør man så?

Maria Felding er veganer og er i gang med en professions-bachelor i Sundhed og Ernæring på Suhrs Seminarium i København.

Her kommer hun med er en række gode tips ...

Når mælkeprodukter og æg skal erstattes…

(Af Maria Felding)

Der er mange grunde til at udelade æg og mejeriprodukter i kosten. Både sundhedsmæssige og for at komme ned i vægt. Men hvordan skal man bære sig ad, og hvordan kan man erstatte dem?

Det handler jo både ikke kun om ost, æg og mælk, men også om creme fraiche, yoghurt, smøreost, is, fløde m.fl.

For at gøre det lidt lettere, giver jeg her et par tips til, hvordan det kan gøres i praksis.

Skummetmælk > Havre-, ris-, mandel-, quinoa-, cashew-, soyamælk.

Hvilken én man anvender, er op til en selv. Nogle er bedst til bagning, andre til madlavning eller desserter. F.eks.:

Alle har sine favoritter, så der er bare om at prøve sig frem.

Yoghurt > Soyayoghurt fås både naturel og med frugtsmag. Naturel-udgaven er uden sukker, og perfekt til dips, dressinger og desserter.

Silken tofu er også yderst velegnet til desserter og andre retter, hvor man skal bruge creme fraiche eller flødeost.

Ost > Der findes soyaost på markedet, men de meget fedtholdige og kan derfor ikke anbefales som en del af en vægttabsbaseret kost.

Nutritional yeast* (b-vitamin gærflager) er flager, der har en osteagtig smag og som kan drysses på mad, i saucer m.m.

Lasagne, tærter o. lign. kan sagtens være lækre uden ost på toppen. Ellers kan man lave en hvid sauce til toppen på basis af silken tofu, nutritional yeast og krydderier.
* Nutritional yeast fås i Matas eller online f.eks. www.veganessentials.com

Fløde > ja fløde er jo ikke det bedste i en slankekur, men for dem, som ikke er på kur og gerne vil have et alternativ til en god flødesauce, er der hjælp at hente. Oatly laver en virkelig lækker havrefløde 13 %. Der findes flere forskellige sojabaserede flødevarianter og deres fedtindhold varierer fra 6-37 %. Irma forhandler både havrefløde fra Oatly og en soyafløde ved navn Soyacuisine. Besøg en helsekost for flere varianter.

For en fedtfattig variation kan man anvende soya – eller havremælk jævnet med lidt majsstivelse eller hvedemel/Jyttemel.

Is > igen er det ikke en fødevare egnet til vægttab, men til særlige lejligheder kan man sagtens finde utrolig lækre vegetabilske is-varianter i køledisken. Tofutti er den mest almindelige at finde i supermarkederne. Den er sojabaseret og fås med forskellig smag. Oatly laver en dejlig havreis og fås også i flere varianter. I helsekostforretninger findes endnu flere, blandt andre en ris-is ved navn RYS.

Savner man smøreost anbefales det at lave den selv, for de fleste sojabaserede, man kan købe, er rige på fedt. En undtagelse er en økologisk smøreost fra Soya Garden, så hvis man kan finde den i en helsekostforretning er det jo ideelt.

Når man prøver selv, er det vigtigt ikke at give op, hvis ikke det lykkes første gang. Man skal bare prøve sig lidt frem. Hvide bønner eller tofu (evt. med urter) er en god basis. Derefter kan man komme lidt væske, krydderier, nutritional yeast, lys miso, løgpulver, cashewnødder, tørrede tomater og andre ingredienser, man kan lide, i. Det bliver naturligvis ikke nøjagtig ligesom smøreost, men det er jo heller ikke meningen. Så længe man kan lave noget man kan lide og som endda har den kendte konsistens.

Æg er faktisk nemmere at erstatte, end man tror. Afhængigt af æggets formål, kan erstatningen være lidt forskellig.

Her gives forslag til hvad man bruger i typiske tilfælde.

Med venlig hilsen
Maria Felding


3) Lidt af hvert om overvægt og slankekure

Kendte slankekure du skal undgå

Eksperter fraråder bestemte slankekure. Det gælder bl.a. suppekur, stenalderkost, detox-programmer, grapefrugt-diæten, rå mad-kuren og mange low carb-diæter.
Jyllands Posten 27-04-2008

Kommentar:

Jeg er ikke enig i alt, artiklen beskriver, men ellers en udmærket gennemgang af de slankefælder, der findes.

Det er kun godt helt at udelukke bestemte usunde fødevarer, blot det gøres på en god og overkommelig måde, så det ikke virker som afsavn, og man derfor pludselig oplever en stærk trang til ”det forbudte”.

Bildækket om maven er en ond cirkel

Fedt, der sidder rundt om maven, kan være med til at gøre os endnu federe, mener forskere. Mavefedtet ser nemlig ud til at skabe endnu flere fedtceller.
Jyllands Posten 22-04-2008

Salt kan gøre børn tykkere

Et barn, som f.eks. spiser seks gram salt om dagen, kan spare 250 kalorier om ugen, hvis saltindholdet i kosten skæres ned til tre gram. Det skyldes altså, at barnet ikke er så tørstigt og dermed drikker færre sodavand eller andre søde drikke.
Berlingske 21-02-2008

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab