Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 109. Uge 23, 2008

Fedme forbundet med risiko for psykiske problemer

Fedme er en velkendt risikofaktor for bestemte fysiske helbredsproblemer, men et nyt studie tyder på, at overvægtige voksne også har en højere risiko for psykiske problemer.

Data fra 41.654 amerikanere blev analyseret, og det viste sig, at voksne der led af fedme, var dobbelt så tilbøjelige til at lide af depression, angst eller andre mentale lidelser sammenlignet med normalvægtige.

Kilde: Psychosomatic Medicine 70:288-297 (2008). April.
Overweight and Obesity Are Associated With Psychiatric Disorders: Results From the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions

Kommentar:

Undersøgelsen viser ikke noget om, hvad der kommer først -- svær overvægt eller de psykiske problemer.

Et sundt slankeprogram, der fx både indeholder sund kost, god søvn og motion, vil i de fleste tilfælde også hjælpe på humøret og lindre eller fjerne psykiske problemer.

Det kan samtidig være en god idé, at være flere om at tabe sig.


Babyer født af overvægtige har mere fedt og mindre muskelmasse

Babyer, der er født af overvægtige mødre, har mere fedt og mindre muskelvæv, end babyer der fødes af normalvægtige mødre. Det viser en ny undersøgelse.

Procentdelen af fedt og fedtfri kropsmasse og total mængde fedt blev målt hos 72 babyer, der var op til 35 dage gamle.

Der var ingen forskel på den gennemsnitlige fødselsvægt mellem babyer født af kvinder med normal BMI og kvinder der var overvægtige.

Men det viste sig, at spædbørn af de 39 overvægtige mødre havde højere procentdel kropsfedt (13,6 vs 12,5) højere fedtmasse (448 g vs. 414 g), og lavere fedtfri masse (3.162 g vs. 3.310 g) end de babyer der blev født af 33 normalvægtige mødre.

Det betyder bl.a. at babyer født at overvægtige mødre har større risiko for at få diabetes, fordi de har mindre muskelmasse.

Kilde: American Journal of Obstetrics & Gynecology, Volume 198, Issue 4, Pages 416.e1-416.e6 (April 2008)
Impact of maternal body mass index on neonate birthweight and body composition


Eksempel på en sund slankemenu

En del overvægtige har problemer med at komme i gang med sunde kostvaner.

Jeg modtager derfor gerne læsers eksempler på sunde retter for en dag.

Denne veganermenu (helt uden kød og andre animalske fødevarer) er fra Maria Felding:

Veganer Menu
(ca. 1300 kalorier)

Morgenmad
Frugtsalat
1 æble/pære, i tern
1 fersken/blomme, i tern
1 banan gerne frossen, i skiver
1 spsk. Rosiner eller anden tørret frugt
1 bæger soyayoghurt med jordbær/fersken
evt. 1 spsk. knuste branflakes eller fiberdrys

Alle frugterne istandgøres og blandes i en skål. Soyayoghurt hældes over, og der drysses evt. med knuste branflakes eller fiberdrys

Frokost
75 gram bønner, opblødt og kogt (svarer til indholdet i en ¾ dåse)
1 stor tomat, hakket
½ løg, finthakket
100 gram majskerner
5 spinatkugler fra frost, optøet
3 oliven, hakkede
Basilikum

Eftermiddag
1 tyk skive rugbrød med fedtfattig hummus (gerne hjemmelavet)
50 gram peberfrugt

Aftensmad
Rodfrugtssuppe
1 stor gulerod, revet
½ pastinak, revet
1 porre el. løg, hakket
1 fed hvidløg, presset
½ dl. røde Puy linser
1½ dl. vand
3 dl. grøntsagsbouillon
1 tsk. spidskommen, paprika, karry og korianderfrø
1 tsk. soyasauce
evt. 1 knsp. cayennepeber

Lynsteg først krydderier i en tør gryde ca. 2 min. Tilsæt så grøntsagerne og lynsteg dem 5 min. med lidt væske, før der tilsættes vand og linser. Lad det koge ca. 20 min, til linserne er udkogte. Blend suppen og tilsæt bouillon indtil ønsket konsistens opnås.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab