Slankenyt nr. 11. 02. juli 2003

I orden at springe måltider over

Det har vist sig, at alle insekter og dyr, som er blevet givet en kaloriebegrænset diæt, lever længere. I nogle tilfælde helt op til 40 % længere.

En ny undersøgelse tyder på, at det kan være gavnligt ind imellem at springe måltider over.

En undersøgelse, hvor mus kun spiste hver anden dag, så ud til at beskytte dem mod sukkersyge og Alzheimer - endog mere end mus på en kaloriebegrænset diæt.

Både kaloriebegrænsning og faste påvirker cellerne i kroppen til at opsætte forsvarssystemer mod stress, som også beskytter mod aldring og degenerative sygdomme, konkluderede Mark Mattson fra forskerholdet bag undersøgelsen.

Dette kan være de tilpasningsevner, som gavnede vore forfædre. "Tre daglige måltider er et nyt fænomen i den menneskelige udvikling", siger han. "Vi var sandsynligvis (tidligere) tvunget til at
gå i dagevis uden mad".

Selv om det anses for uskadeligt at faste en dags tid ind imellem er det ikke nødvendigvis rart. "Folk føler sig trætte, irritable og sløve", siger Alex Johnstone fra The Rowett Research Institute i Skotland.

I undersøgelsen lod forskerne en gruppe mus spise frit, fodrede en anden gruppe 40 % mindre end spis-alt-du-har-lyst-til gruppen og gav en tredje gruppe alt de havde lyst til at spise den ene dag og ingenting den næste.

Musene på den kaloriereducerede diæt vejede kun ca. halvt så meget, som musene i den gruppe der kunne spise alt det, de havde lyst til. Musene i den gruppe som kun spiste hver anden dag tabte sig næsten ikke, eftersom de spiste omtrent dobbelt så meget de dage, hvor de kunne spise frit.

Men det mest interessante var, at man hos de mus, som skiftevis fastede og spiste, kunne påvise de fleste af de samme fysiologiske ændringer, som forekommer hos mus på en kaloriebegrænset diæt.

Niveauet af glukose og insulin i blodet på fastende mus var endog lavere end hos de mus, som var på en kaloriebegrænset diæt - faktorer som sandsynligvis medvirker til øget levealder.

Kaloriebegrænsning har tidligere vist sig at kunne beskytte mod nervedegenerative sygdomme, men nervecellerne hos de fastende mus var endnu bedre til at modstå en nervegift i forhold til mus på en kaloriebegrænset diæt.

Selv om undersøgelsen blev foretaget på mus, mener Mattson at resultatet tyder på, at det for voksne mennesker nok slet ikke er så dårlig en ide at springe et måltid over nu og da. "Og det kan være gavnligt ... Det kan f.eks. være i orden at springe morgenmaden over", siger han.

Undersøgelsen ser ud til at være i modstrid med den gængse opfattelse, at vi bør spise regelmæssigt i løbet af dagen, og Mattson
foreslår, at forskere undersøger om den opfattelse er rigtig.

(Proceedings of the National Academy of Sciences:
DOI:10.1073/pnas.1035720100)

Kommentar:

Vi mangler stadig det endelige bevis på, at kaloriebegrænsning også forlænger menneskers levealder, men alt tyder på, at det er tilfældet.

En korrekt udført faste har fornuftige anvendelsesmuligheder - og ved mange sygdomme kan en faste gøre underværker, såfremt den forberedes, udføres og afsluttes korrekt.

Har du mod på at faste, så læs først bogen "Hvordan Rask" - og vær helt sikker på, at du forstår kapitlet om faste, før du går i gang.
Du kan bestille bogen her

Det er ikke uden grund at faste bliver betegnet som en "foryngelseskur". Næsten alle, som faster korrekt, føler sig friskere og ser yngre ud efter fasten!

Faste er dog ikke en god slankekur, som nogle tror. Du taber dig ganske vist ret meget under fasten, men du tager hurtigt det hele på igen efter fasten.