Slankenyt nr. 116. Uge 04, 2009
- Forurening medvirker måske til overvægt
- Amning fremmer vægttab efter fødsel
- Mail: Tager på i vægt
Kære læser
Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Forurening medvirker måske til overvægt
Forurening med stoffet tributyltin er måske en medvirkende årsag til overvægt.
Forskerne har opdaget, at tributyltin selv ved meget lave koncentrationer har en signifikant indvirkning på den genetiske aktivitet og muligvis påvirker kroppens stofskifte på en måde, så det fremmer overvægt.
Forsøg har også vist at tributyltin forårsager vækst af fedtvæv på nyfødte mus, som bliver udsat for stoffet i livmoderen.
ingeniøren 10-12-2008
Bioscience december 2008 / Vol. 58 No. 11. doi:10.1641/B581109
Hele studiet som pdf
Pressemeddelelse om studiet fra Bioscience
Kommentar:
Selv om der er flere faktorer, der spiller en rolle, og altså måske også forurening, vil en sund kost og livsstil klare vægtproblemer.
2) Amning fremmer vægttab efter fødsel
Nye mødre vil sandsynligvis hurtigere komme ned på den vægt, de havde før graviditeten, ved udelukkende at amme deres babyer, og ikke ty til modermælkserstatninger. Det viser ny forskning.
Forskere sammenlignede vægten før graviditeten og graviditetsvægten med vægten 12 uger efter fødslen blandt 24 mødre mellem 19 og 42 år gamle.
De mødre der udelukkende ammede tabte mere i vægt, efter de havde født, end de andre mødre.
Mødrene der udelukkende ammede tabte sig mere efter fødslen selv om de indtog flere kalorier end de andre mødre.
Kilde: Irene E Hatsu, Dawn M McDougald and Alex K Anderson. Effect of infant feeding on maternal body composition.
International Breastfeeding Journal 2008, 3:18doi:10.1186/1746-4358-3-18
3) Mail: Tager på i vægt
Jeg er en dame på 64 år. Har altid været slank, når tøjet begyndte at stramme, holdt jeg lige igen med at spise for meget i nogle dage, og så var det på plads igen. Har aldrig haft svært ved at holde min vægt.
Jeg holdt op med at ryge for 3,5 år siden. Har virkelig passet på med, hvad jeg spiste. Jeg er vegetar, spiser meget sjældent kager og slik. Spiser mange grønsager, groft brød, motionerer moderat.
Men nu er mit problem, at jeg stødt og roligt har taget 8 kilo på, og det bekymrer mig. Meget af mit tøj strammer. Jeg kan ikke tabe mig uanset, hvad jeg gør.
Det går ud over min livskvalitet, jeg er trist, jeg føler, jeg har mistet kontrollen, kan ikke styre min vægt. Er meget bekymret, ved ikke hvad jeg skal gøre.
Har købt bogen Vegetar Light og har brugt bogen meget.
Hvad er det der sker med min krop?? Hvorfor kan jeg ikke tabe mig?
Venlig hilsen
N.
Hej N.
Det, du oplever, er meget almindelig blandt ex-rygere!
Da du holdt op med at ryge faldt dit stofskifte også, men du blev nok ved med at spise og motionere nogenlunde, som du plejede.
Hvis du ikke på det tidspunkt gjorde noget effektivt for samtidig at ændre dine kost- og motionsvaner, og sænke din daglige kalorieindtagelse i forhold til, at dit stofskifte faldt noget, efter du holdt op med at ryge, vil vægten langsomt stige.
Du bliver nødt til at tage et grundigt kig på dine vaner, og finde ud af, hvor du kan skære unødvendige (og især de usunde) kalorier væk og dyrke mere motion (motion er med til at øge stofskiftet).
Du vil tabe dig -- alt andet er fysisk umuligt -- hvis du skaber et kalorieunderskud.
Det klarer du bedst ved at følge anvisningerne i bøgerne Sikker Slank og Kunsten at ændre vaner.
Du er allerede vegetar, så jeg vil tro, at du blot behøver at ændre lidt på dine kost- og motionsvaner, før du vil begynde at tabe dig.
Det handler om, at du finder nogle af de vaner, der giver dig en del ekstra kalorier, og permanent ændrer dem, så du får justeret din daglige kalorieindtagelse i forhold til, hvor mange kalorier, du forbrænder nu, efter du ikke længere ryger.
Med venlig hilsen
John Buhl