Slankenyt nr. 128. Uge 41, 2009
Er det mættet fedt der får dig til at spise for meget?
Resultater fra et studie foretaget af UT Southwestern Medical Center viser, at bestemte fedtmolekyler får hjernen til at sende beskeder til kroppens celler om at ignorere signaler fra de appetithæmmende hormoner leptin og insulin.
Forsøget blev foretaget på mus og rotter, men gælder sandsynligvis også for mennesker.
Dyrene modtog den samme mængde kalorier og fedt. Det var kun typen af fedt, der var forskellig.
Forsøget viser, at en bestemt form for fedt meget hurtigt ændrer på hjernekemien, så du har sværere ved at blive mæt. En virkning, der varer i op til tre dage.
Det er især en bestemt fedtsyre — palmitinsyre — der skruer ned for hjernes mæthedssignaler, og derved kan få os til at overspise.
Palmitinsyre er den mest almindelige form for mættet fedt. Den forekommer i alle animalske fødevarer, især i kød og mejeriprodukter, men også i kokosolie og palmeolie.
Den ledende forsker Dr. Clegg mener, at studiet bekræfter den almindelige kostanbefaling om at begrænse indtagelsen af mættet fedt, da mættet fedt vil få dig til at overspise.
Når sultfornemmelsen ikke bliver helt tilfredsstillet pga. for stor indtagelse af det mættede fedt spiser vi mere og mere.
Det ser altså ud til, at det ikke kun er de mange kalorier i fedtrige fødevarer, der feder, men at mættet fedt også delvist blokerer for den mekanisme i hjernen, som fortæller os, hvornår vi har fået nok at spise.
Kilde: Dr. Deborah J. Clegg m.fl.
Palmitic acid mediates hypothalamic insulin resistance by altering PKC-θ subcellular localization in rodents
The Journal of Clinical Investigation. Volume 119, issue 9. 2577-2589 (2009). doi:10.1172/JCI36714.
Læs evt. også: Ice cream may target the brain before your hips. Southwestern Medical Center 14-9-2009
Kommentar.
Vil du se, hvor meget palmitinsyre de enkelte fødevarer indeholder, kan du på listerne her.
Nederst i tabellerne over de enkelte fødevarer (under fedtsyrer) finder du C16:0. Det er palmitinsyre.
Men lad være med at gå alt for højt op i det — det vigtigste er trods alt at vælge sunde fødevarer, og begrænse indtagelsen af kalorier. Undgå blot så vidt muligt fødevarer med mættet fedt. Det er animalske fødevarer og samt fx palmeolie og kokosolie.
Det at virkningen holdt sig i ca. tre dage forklarer muligvis, hvorfor mange mennesker, som skejer ud fredag eller lørdag, siger, at de er mere sultne om mandagen, end de normalt er.
Undersøgelsen giver os måske en del af forklaringen på, hvorfor vegetarer (som sjældent indtager ret meget mættet fedt) normalt har lettere ved at komme ned i vægt og lettere ved at holde vægen nede, end ikke-vegetarer.
Mail: Sene måltider
Det er lige præcis det (altså det sene måltid) jeg kommer til, når jeg KUN spiser, når jeg er sulten (altså dit 9. kostråd).
Jeg har nogenlunde faste måltider. Morgenmad ca. kl. 6 (lidt senere i weekenden), frokost mellem 12 og 13 og aftensmad mellem 18 og 19 (og så kan det jo godt smutte en gang imellem) ... og så har jeg frugt som mellemmåltider.
Det befinder jeg mig bedst med.
Hvis jeg skal køre rent efter det 9. kostråd, må jeg indrømme, at jeg ikke lige præcis er SULTEN til morgenmad - men har altså heller ikke besvær med at snuppe en rugbrød og en banan. Hvis jeg skal være RIGTIG SULTEN, skulle jeg nok først spise mellem kl. 10 og kl. 11, og så kommer det sidste måltid altså tilsvarende sent (omkring kl. 21).
Nu kan jeg da ikke forstå, at det først er nu, at man bliver opmærksom på, at det med det sene måltid ikke er særlig smart. Det troede jeg var almen viden - det er der rigtig mange i min omgangskreds, der har givet udtryk for ... åbenbart bare rent gætteri, eftersom der skal en undersøgelse til.
Venlig hilsen
Bodil
Hej Bodil
Det med sene måltider er "gammel viden", men af mere eller mindre forkerte grunde. Tidligere troede man at det var fordi stofskiftet faldt eller af andre grunde.
Det er også stadig uvist, hvor meget det betyder for mennesker. Men eftersom det af flere grund ikke er smart at spise for sent, er det en god vane at lade være, eller kun spise lidt, hvis man er meget sulten.
Hvis du en bare en dag springer måltidet over kl. 21:00, eller kun spiser en halv portion, så du går sulten eller halvsulten i seng, vil du være sulten til tidligere morgenmad næste dag, og får på den måde rettet dit måltidsmønster ind efter din døgnrytme.
Det gør måske heller ikke så meget, at du spiser halvsent, hvis du spiser mest mad tidligere på dagen, og det sidste måltid er det mindste.
Med venlig hilsen
John Buhl
