Slankenyt nr. 149. Uge 45, 2010
Søvnmangel kan undergrave slankekuren
For lidt søvn kan forhindre, at du mister så meget fedt på dit slankeprogram, som du ellers ville have gjort. Det tyder en mindre undersøgelse på.
Undersøgelsen omfattede 10 overvægtige mænd og kvinder, der boede i et søvnlaboratorium i to separate to-ugers perioder. Under begge perioder, blev de holdt på den samme kaloriefattige diæt, men i en periode sov deltagerne 8,5 timer per nat, og i den anden periode sov de 5,5 timer per nat.
Forskerne fandt, at deltagerne tabte sig lige meget i begge perioder — ca. tre kilo i gennemsnit. Men i løbet af perioden med for lidt søvn, mistede deltagerne hovedsagelig muskelvæv i stedet for fedt.
Når deltagerne fik 8,5 timers søvn, kom mere end halvdelen af deres vægttab fra fedttab. Når de fik 5,5 timers søvn, kom kun en fjerdedel af deres vægttab fra fedttab. Det svarer til 55 % reduktion i fedttab ved søvnunderskud.
Forskerne fandt også, at deltagerne følte mere sult i løbet af dagen, når de sov for lidt, og de havde mere af det appetitfremmende hormon ghrelin i blodet.
Kilde: Plamen D. Penev, MD, PhD m.fl.
Insufficient Sleep Undermines Dietary Efforts to Reduce Adiposity
Annals of Internat Medicine. October 5, 2010. Vol. 153 no. 7 435-441
Læs om Sikker Slank på www.sikkerslank.dk
Mail: Advarsel mod Litarex
Mailen fra Slankenyt 147 fik lige alle mine advarselslamper til at blinke.
Hun slutter lige mailen af med at hun tager Litarex forebyggende mod depression.
Hun skriver ikke, hvor længe hun har taget det. Men hun skal passe på.
Min mand tog Litarex i 35 år, altid med læge-kontrol som man skal.
Ikke desto mindre var han tæt på at dø af lithium-forgiftning sidste år.
Og vi kan nu se, at han rent faktisk har haft kraftige forgiftnings-symptomer i 4-5 år uden at de mange mærkelige symptomer fik lægen til at tænke på forgiftning.
Der forskes ikke i Lithium (har jeg hørt), men jeg/vi er meget kloge på den sag nu!!!!
Han er selvfølgelig holdt med Litarex, og vi kan nu se, hvor stor indflydelse det har haft på kroppen.
Han har nu været lithiumfri i et lille års tid, og har ikke haft antydning af noget der bare minder om depression.
Mvh
Lis