Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 169. Uge 20, 2011

Vægttab og lavere kolesteroltal med æbler

Nyt studie: 75 gram tørrede æbler dagligt — eller fire almindelige æbler — i seks måneder giver et fald i det farlige kolesterol på 23 % samtidig med, at det gode kolesterol stiger med 4 %.

Den positive virkning på kolesteroltallet skyldes sandsynligvis æblernes indhold af fibre og antioxidanter. Deltagerne havde også et lavere indhold af frie radikaler i blodet som kan skade cellerne.

Det er sandsynligvis æblernes indhold af antioxidanter og kostfibre, der hjælper på kolesteroltallet.

Forskerne opdelte 160 kvinder i to grupper, som enten spiste 75 gram tørrede æbler eller svesker hver dag i et år, og resultatet fik forskerne bag undersøgelsen til at kalde æbler for sande
"mirakelfrugter".

Det viste sig også, at de ekstra 240 kcal om dagen fra de tørrede æbler, ikke fik kvinderne til at tage på. Tværtimod tabte kvinder i gruppen, der fik æbler, i gennemsnit 1½ kilo i perioden!

Det skyldes muligvis blandt andet, at æbler indeholder et stof — pektin — der har en mættende virkning.

Kilde: Federation of American Societies for Experimental Biology (2011, April 12). 'Apple a day' advice rooted in science. ScienceDaily.
Sciense daily 22.4.2011

Kommentar:

Langt de fleste oplever, at et æble mætter godt, men jeg har af og til hørt overvægtige sige, at de bliver mere sultne, hvis de spiser et æble (jeg har ingen fornuftig forklaring på det).

Jeg husker en overvægtig, med netop det problem. Hun blev mere sulten, hvis hun spiste et æble, men 3-4 æbler mættede så godt, at de for hende kunne udgøre et mættende måltid. Og mætheden holdt sig især længe, når hun spiste æblerne sammen med blot en enkelt skive fuldkornsbrød.

Æbler er på mange måder glimrende, når du vil ned i vægt. De er væskerige, fiberrige, forholdsvis kaloriefattige, kan erstatte usunde mellemmåltider, tage trangen til noget sødt og så mætter de godt.


Mail: Vægttab og bedre helbred med kostændringer

Hej igen,

Det er mig der stillede spørgsmålet om frugt mv.

Jeg synes det er en solstrålehistorie at se hvad der kan ske på 12 uger med gennemført sund kost.

Dette er resultatet fra blodprøver og besøg hos lægen:

- vægttab: 10 kg. (fra 76 kg. til 66 kg.)

- blodsukker: fra 6,3 til 5,1

- kolesterol: fra 6,4 til 5,5

- blodtryk: fra 140-150 til 120/80

Jeg har holdt mig 100% fra alle mælkeprodukter, alkohol, sukker og alt hvad der hører herunder, kød fra gris, kalv mv.

Til gengæld er jeg begyndt at spise bønner og linser. Laver selv humus. Kulhydraterne er skruet ned idet jeg f.eks. kun spiser 40 gr. hjemmebagt fuldkornsbrød. Ind imellem spiser jeg fuldkornsris o.lign. Men jeg indtager kun små mængder.

Eftersom jeg altid har været "kødspiser" med mange grøntsager og frugt er jeg endnu ikke blevet vegetar, men føler det går den rigtige vej. Jeg spiser en del fisk og øko kylling uden skind en gang om ugen.

Ellers lever jeg af eventyrlige salater og bær og frugter — alt i bedste økologiske kvalitet. Det må man unde sig selv.

Mandler og valnødder indgår også som en vigtig del af min kost, samt gode olier.

Drikker 5-6 forskellige slags urteteer i stedet for kaffe.

Jeg ville ønske at alle kunne spise som mig og få det så godt som jeg har det nu og slippe for at tage alverdens unødig medicin med bivirkninger af mange slags.

Tænk hvor meget man selv kan gøre på 12 uger!

Mange hilsener
fra Kirsten Villadsen


Slanketip ...

Fortsæt selv om du er faldet i

Det er svært for de fleste at leve sundt hele tiden.

Det vigtigste er, at du ikke smider det hele på gulvet og opgiver, fordi du har ”syndet".

Selv om du evt. af og til spiser noget af ”det forbudte”, så undgå at overdrive, og kom tilbage på sporet igen med det samme.

Efterhånden begynder du at holde så meget af din nye kost og livsstil, at du mister lysten til det usunde, og det som feder.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab