Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 192. Uge 47, 2011

Undersøgelse bekræfter, at vi spiser mindre, når vi spiser langsomt

To nye undersøgelser foretaget af forskere ved University of Rhode Island leverer yderligere indsigt i den rolle, spisehastighed spiller for, hvor meget vi spiser.

Undersøgelserne fandt, at mænd spiser betydeligt hurtigere end kvinder, og at overvægtige spiser hurtigere end slankere mennesker.

Der viste sig en tæt sammenhæng mellem hvor hurtigt deltagerne spiste, og hvad de vejede.

Personer med et højt BMI spiser betydeligt hurtigere, end dem med et lavt BMI.

Forskerne fandt også, at forsøgspersonerne spiste et måltid med fuldkorn væsentligt langsommere, end når de spiste et tilsvarende måltid med raffinerede kornprodukter.

Kilde: Men and overweight individuals eat faster, consume more
The University of Rhode Island. 27. oktober 2011

Kommentar:

Vi har flere gange tidligere haft emnet oppe i nyhedsbrevet. Blandt andet i artiklerne:

Hurtig-spisere vejer mere

Tyg maden og tab dig

Spis langsomt og mindre

Tyg mindre mad i længere tid – og indtag færre kalorier

Spis langsomt — og du har lettere ved at tabe dig

Især mange svært overvægtige har store problemer med at ændre vanen med at spise for hurtigt, selv om det er en ændring, der på længere sigt kan gøre en stor forskel.

Overvægtige, der lærer at tage den med ro, når de spiser, vil helt automatisk begynder at indtage færre kalorier, uden de opdager det.


Mail: Gode grunde til proteinrig mad

Har læst dine artikler, hvor du kritiserer proteinrig mad!? ... hvorfor er du slet ikke lydhør overfor argumenter for at spise protein ... jeg tænker her i forbindelse med muskler, stofskifte, mæthed osv. ... det er for dårligt at du ikke er lydhør for andre meninger end dine egne!

Venligst
Hanne T

Hej Hanne

Jeg er altid lydhør for andre meninger og gør, hvad jeg kan for at undersøge og vurdere dem.

Fortalerne for høj indtagelse af animalsk protein giver jo grunde, som de mener er rigtige — og forsøger naturligvis at argumentere for deres synspunkter, på samme måde som jeg argumenterer for mine :-).

De meste almindelige argumenter for en kost, der er rig på animalsk protein, er, at høj indtagelse af protein holder stofskiftet i gang og sikrer, at vi ikke mister muskelvæv under vægttab, og at protein mætter godt.

Argumenterne holder ikke.

Du vedligeholder din muskelmasse ved at bruge dine muskler. Det hjælper ingenting at indtage mere protein, end din krop har brug for. Det er faktisk skadeligt.

Kun hvis din kost indeholder for lidt protein — og det gør den næsten helt sikkert ikke — er det nødvendigt og gavnligt at indtage mere protein.

Protein holder ikke stofskiftet i gang — det klarer det fint selv, uden du behøver at blande dig.

Selv om en meget proteinrig kost kan øge stofskiftet en smule, er det en rigtig dårlig idé, at øge stofskiftet med animalsk protein, da det let kan gå ud over helbredet.

Du opnår mæthed på den bedste og sundeste måde ved at spise fiberrige fødevarer.

Med venlig hilsen
John Buhl

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab