Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 193. Uge 48, 2011

Gang i stofskiftet med protein?

Det mest almindelige kostråd, overvægtige får i disse tider, er at spise på en måde, der holder forbrændingen oppe — for det meste noget i retning af at holde stofskiftet højt med proteinrige fødevarer ca. hver 3. time.

Hvis proteinerne kommer fra vegetabilske fødevarer er det sandsynligvis helt i orden — da du så også får en masse kostfibre, gavnlige plantestoffer mv. med i købet.

Men er det virkelig en god idé at peppe stofskiftet op med animalsk protein for at forbrænde mere fedt, som vi hører så mange slankeeksperter påstå?

Der er er jo god dokumentation for, at højere stofskifte er forbundet med kortere levetid — både hos dyr og mennesker. Omvendt er et lavere stofskifte forbundet med længere levetid.

Hurtigere aldring er en høj pris at betale for en tvivlsom protein-slankekur, der skal øge stofskiftet.

Du kan måske øge din forbrænding med op til fem procent, hvis du spiser mange proteinrige fødevarer i løbet af dagen. Men spørgsmålet er altså, om du derved også risikerer på længere sigt at belaste dit helbred og sænke din levealder.

Der kan være sjældne undtagelser (fx ved visse sygdomme), men generelt er lavere forbrænding en stor sundhedsmæssig fordel — på samme måde som lavere puls og lavere blodtryk er en fordel — fordi det slider mindre på kroppen, er med til at forebygge sygdomme og øger chancerne for et længere liv.

Læs mere om emnet i artiklen Protein til bedre forbrænding?

Den eneste fornuftige metode til øget forbrænding er at dyrke mere motion.

Mere bevægelse og fysisk aktivitet er LANGT mere effektiv til at øge din forbrænding, og så har motion — i modsætning til en kost med animalsk protein — mange positive virkninger, og øger levealderen.

Læs mere i artiklen Mere motion gør en stor forskel


Slanketip ...

Øs mindre op

En enkel måde at mindske dit kalorieindtag på er at bruge en lidt mindre tallerken og spise en lidt mindre portion mad til alle dine måltider.

Spis langsomt og tyg maden grundigt, og du bliver lige så mæt af de mindre portioner, som du plejer af lidt større portioner.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab