Slankenyt nr. 199. Uge 4, 2012
Sult får dig til at foretrække det usunde
Et hormon frigivet i maven kan aktivere hjernens belønningssystem og motivere os til at købe kalorierige fødevarer
I en undersøgelse har forskere fundet ud af, hvad der sker i hjernen, som får os til at købe mere mad, når vi er sultne.
Fra en række hjernescanninger af frivillige, kunne forskerne se, at et sulthormon udløste aktivitet i et område af hjernen, som er involveret i motivation og belønning (ventromedial præfrontale cortex).
Det viste sig at sultne deltagere i undersøgelsen ikke kun var villige til at betale mere for fødevarer, som de kunne lide, men var villige til at betale ekstra meget for kalorierig junkmad.
Sulten fik altså deltagerne til i højere grad at foretrække kalorierige fødevarer frem for sunde fødevarer.
Kilde: The Guardian 16.11.2011
Kommentar:
Mange mennesker, som er mere eller mindre afhængige af bestemte typer (ofte fedende) fødevarer får let stor trang til noget der er sødt, fedt og/eller salt, når de bliver sultne. De bør derfor spise et sundt mellemmåltid, før de bliver så sultne, at de falder for fristelserne, og spiser for meget af det forkerte.
På længere sigt er det dog vigtigt, at overvægtige slipper fri af enhver afhængighed af usunde fødevarer og lærer at have det godt med at være sulten, uden de absolut "SKAL" have et eller andet ... hurtigt! (et typisk tegn på at sulten i virkeligheden er abstinenser pga. afhængighed af visse fødevarer eller ingredienser i fødevarer).
Det handler om at få et afslappet forhold til sult, så du LET kan gå uden mad i nogle timer — hvis situationen kræver det — uden du oplever meget ubehagelige symptomer eller bliver "nødt til" at spise et eller andet usundt og fedende.
Slanketip ...
Rejs dig
Rejs dig op og arbejd, hvis du har et hæve-sænkebord. Du forbrænder 40 procent mere stående, end hvis du sidder ned.