Slankenyt nr. 200. Uge 05, 2012
Kan miljøgifte medvirke til overvægt?
Flere undersøgelser tyder på, at kemikalier i miljøet kan spille en rolle i forbindelse med den stigende forekomst af overvægt og fedme.
En undersøgelse har fx lige vist at udsættelse for ftalater sandsynligvis kan bidrage til fedme blandt børn. Ftalater bruges som blødgørere i pvc-plast-, farve-, lak- og kosmetikprodukter. Det er et af flere menneskeskabte kemikalier, der er under alvorlig mistanke for at give hormonelle forstyrrelser.
Forskere fra the Children's Environmental Health Center ved The Mount Sinai Medical Center i New York har fundet en sammenhæng mellem udsættelse for ftalater og fedme hos små børn — herunder øget body mass index (BMI) og taljemål. De målte ftalatkoncentrationer i urinen hos 387 børn og undersøgte kropsmål herunder BMI, højde og taljemål et år senere. Urinprøverne viste, at mere end 97 procent af deltagerne havde været udsat for ftalater, og forskerne fandt en sammenhæng mellem koncentrationerne af disse ftalater med BMI og taljemål hos overvægtige børn.1)
En anden undersøgelse viste for nylig, at såkaldte "persistente organiske miljøgifte" (POP'er) kan føre til insulinresistens og medvirke til fedme.2)
POP (Persistent Organic Pollutants) er en fællesbetegnelse for forskellige kemiske miljøgifte, såsom insektmidler, industrielle kemikalier og visse biprodukter fra forbrænding. Disse stoffer kommer ind i kroppen via fedtholdige fødevarer som fisk, mejeriprodukter og kød.
Miljøgiftene kan være svære at nedbryde og udskille, og vil derfor have let ved at hobe sig op i kroppen.
Selv om miljøgifte kan spille en indirekte rolle — fx ved at forstyrre hormoner og appetit — handler det hovedsageligt om at nedsætte din indtagelse af kalorier ved at følge et fornuftigt slankeprogram.
1) Susan L. Teitelbaum m.fl.
Associations between phthalate metabolite urinary concentrations and body size measures in New York City children Original Research Article
Environmental Research, Available online 4 January 2012
2) Ruzzin J, Petersen R, Meugnier E, Madsen L, Lock E-J, et al. 2009 Persistent Organic Pollutant Exposure Leads to Insulin Resistance Syndrome. Environ Health Perspect 118(4): doi:10.1289/ehp.0901321
videnskab.dk 18.01.2010
Mail: Skal man inddrage andre i sit slankeprojekt?
... Jeg kom til at tænke på; når du siger at man skal inddrage venner og familie i sit slankeprojekt, - så er der altså (desværre) en del, der mere eller mindre ubevidst godt kan lide, at du er tykkere end dem. Lige som den gruppe af tykke, der altid inviterer på fed mad, - og serverer den med ordene: værsgo, du kan jo tåle det.
Jeg tror faktisk at mange er bedre tjent med, at holde deres projekter for dem selv. Og så nyde den ugentlige tur på vægten/med målebåndet, ganske alene, - og så undgå alle de velmenende råd og indblandinger.
Tænk på hvor mange venindepar du ser, hvor den ene er tyk og den anden tynd. Du kan tro den tynde bruger mange mere eller mindre ubevidste fif til at holde den tykke "i form". Den tynde bruger den tykke til at spejle sig i og føle sig bedre overfor. I mange parforhold feder kvinden manden op så han ikke er så attraktiv og manden gør det samme, men nok mere for at kvinden ikke skal "være for lækker", så hun har mere selvtillid end ham.
Tænk på mor/datter forhold, hvor moderen stolt fremhæver at hun kan passe datterens bukser, hun vil blive meget ulykkelig, hvis datteren tabte sig og købte nye bukser, som hun ikke kunne være i.
På arbejdspladsen er det også lettere at undertrykke en tyk kollega ...
Dette er meget firkantet skåret ud, men blot for at illustrere at tykke har langt mere at kæmpe imod end de forestiller sig, hvis de inddrager deres nærmeste. Det er altså rigtig dumt at stille sig op med en stor bøtte salat, med ordene: "Nu skal jeg altså tabe mig" for, hvis tankerne blev sagt højt, ville du høre "Det vil jeg vædde på ikke holder i længden". Og det er altså den holdning man oftest bliver mødt med, så derfor, skal man holde sit kostomlægningsprojekt for sig selv, og glæde sig over forvandlingen.
Mvh
Helle Raknes
Min kommentar:
Hvis det ikke er muligt at få god opbakning fra sine nærmeste — hvilket heldigvis er muligt i langt de fleste tilfælde — har Helle ret i, at den bedste løsning kan være at holde projektet for sig selv.
Næsten alle kender dog mindst én person, som kan og vil give dem god opbakning.
Sørg for støtte og opbakning, men lad være med at inddrage personer, du føler kan være med til at spolere projektet.
Med venlig hilsen
John Buhl