Slankenyt nr. 206. Uge 11, 2012
Kan vægttab "smitte"?
Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort online i tidsskriftet Obesity påvirkede holdkammerater i et team-baseret vægttabskonkurrence hinandens vægttab.
Forskerne fandt, at de teammedlemmer, der sagde, at deres holdkammerater spillede en stor rolle i deres vægttab, tabte sig mest.
Kilde: Pressemeddelelse fra The Miriam Hospital 14.02.2012:
Weight Loss Can be Contagious, Study Suggests
Kommentar:
God opbakning fra andre kan være en god og nødvendig hjælp til vægttab.
For en del overvægtige er det altafgørende at få nok og god opbakning.
Mail om slankeprodukt
Kan du hjælpe med det her er der noget der hedder Nuvoryn effektivt naturligt vægttab der står anbefales af læger kender du noget til det
Venlig hilsen
Vibeke.
Hej Vibeke
Der står jo næsten altid “anbefalet af læger” ved slankeprodukter.
Salgssnak.
Min holdning til slankeprodukter her: www.slankeprodukter.dk
Nuvoryn indeholder forskellige ingredienser, der især har til formål at øge stofskiftet (for en kort bemærkning), men som muligvis er ret usunde at indtage med risiko for bivirkninger (og som alligevel ikke øger stofskiftet mere end nogle kopper kaffe, hvilket også er en dårlig måde at øge stofskiftet på).
At øge stofskiftet med piller er usundt, og giver ikke vægttab på længere sigt. Men mange overvægtige falder jo igen og igen for fristelsen — i håb om en let genvej til vægttab — så ingen tvivl om, at det er en god forretning at sælge den slags. Dybt useriøst.
Med venlig hilsen
John Buhl
Slanketip fra en læser
Jeg har taget mig sammen og taget en stor beslutning. Jeg har taget alt for meget på og føler mig ulækker.
Har tabt 11 kg på 5 mdr., blot ved at spise mindre. Jeg har virkelig total kontrol over hvad jeg spiser. Kun en portion. Rigtig meget salat og grønt. Levner gerne lidt. Ikke noget med Nupo og andet, jeg føler mig ikke snydt, da jeg smager på alt, bare mindre.
Jeg har regnet mit vægttab ud i Kærgården og det bliver til 44 pakker.
Jeg har prøvet at veje 11 kg op i en kurv og føle hvor meget det er — SÅ ER MAN OVERBEVIDST!!!!!!!!!!!!!!!!!
Måske kan andre ha glæde af dette, hvem ved???
Venlig hilsen
Annie