Slankenyt nr. 216. Uge 22, 2012
Kan en daglig fasteperiode hjælpe mod fedme
Forskere har påvist, at en afgrænset spiseperiode og en længere daglig fasteperiode kan mindske eller helt fjerne de sundhedsskadelige virkninger af en fedtrig kost samt forebygge fedme, diabetes og leversygdom hos mus.
Forsøget viste, at mus, der kun spiser i en otte timers periode i døgnet, er sundere end mus, der frit kan spise hele dagen, selv om de spiser det samme og i samme mængder.
Efter 100 dage tog de mus, der spiste fed mad i løbet af hele dagen, på i vægt. De udviklede også forhøjet kolesterol, forhøjet blodsukker, leverskader og nedsat motorisk kontrol. Men det overraskende var, at musene i gruppen med den tidsbegrænsede fodringsperiode vejede 28 procent mindre, selv om de indtog samme mængde kalorier fra samme fedtrige fødevarer.
Undersøgelsen tyder på, at spredning af kalorieindtagelsen ud over hele dagen — altså at spise med jævne mellemrum fra vi står op til vi går i seng — kan være med til at forstyrre de stofskiftefunktioner, der reguleres af kroppens indre ur og næringsstofsensorer.
Når man spiser ofte, vil kroppen fortsætte med at lagre fedt og fylde fedtceller og leverceller op. Følgerne kan være overvægt og leverskader.
Daglig faste mindsker fedtdepoterne og sætter mere gang i mekanismer, der forbrænder fedt.
Kilder: Satchidananda Panda m.fl. Time-Restricted Feeding without Reducing Caloric Intake Prevents Metabolic Diseases in Mice Fed a High-Fat Diet. Cell Metabolism, online 16 May 2012 Pressemeddelelse fra Salk Institute for Biological Studies 17.5.2012:
Salk study may offer drug-free intervention to prevent obesity and diabetes
Kommentar:
Det er et museforsøg, som sandsynligvis helt eller delvist også gælder mennesker, men fremtidige forsøg vil vise mere præcist, hvordan mennesker reagerer på en længere daglig periode med faste.
Lidt mere uddybende om undersøgelsen her
Endnu en undersøgelse, der understreger de gavnlige virkninger af faste.
Læs evt. også:
I orden at springe måltider over
For mange kalorier fra mellemmåltider
Mellemmåltider kan give overvægt
Kroppen er bygget og beregnet til at kunne gå endog meget længe uden mad. Derfor bør fasteperioder ikke give problemer.
Den nagende, ubehagelige rastløse fornemmelse af "sult", der hos nogle mennesker opstår allerede et par timer efter, de har spist, er i de fleste tilfælde blot et tegn på, at det er tid til at forbedre kosten og ændre spisevaner.
Det er sandsynligt, at overvægtige, der spiser for meget usundt — især for meget fedt og sukker — har særlig gavn af en længere daglig fasteperiode samt ekstra meget motion. Det vil være med til at forhindre nogle af de skader, der ellers kan opstå pga. for meget sukker eller fedt i blodet.
Drop helt ideen med, at du bliver nødt til at spise på præcise tidspunkter eller med faste mellemrum. Nogle slankeprogrammer vil endda have, at du spiser afmålte portioner på bestemte tidspunkter i løbet af dagen (fx hver 3. time), uanset om du er sulten eller ej.
Det er unaturligt, og du risikerer blot, at gøre dine vægtproblemer værre på længere sigt.
Få et afslappet forhold til sult. Det er på ingen måde skadeligt at opleve sult. De fleste mennesker vil have stor gavn af en 16 timers fasteperiode i døgnet (altså hvor de ingenting spiser og kun drikker vand), som i forsøget ovenfor. Det er måske ikke så vigtigt, hvis kosten allerede hovedsageligt eller kun består af uraffinerede vegetabilske fødevarer — uden for meget fedt, sukker eller salt — men vil sandsynligvis mindske de skadelige virkninger af mindre sund mad.
Mail: Resistent stivelse
Tak for altid spændende og nyt input i dine nyhedsbreve :-)
Håber du kan løse dette for mig :-)
Der drejer sig om resistent stivelse som jo bl.a. findes i kogte kolde kartofler.
Den stivelse der findes i gulerødder og grønne linser og bønner (dem der skal sættes i blød)
Bliver den stivelse også resistent efter kogning og nedkølning?
På forhånd tak :-)
Mvh. Maria
Hej Maria
Det er rigtigt, at kold pasta og kartofler indeholder mere resistent stivelse. Hvor meget af stivelsen i fx linser og bønner, der bliver resistent efter nedkøling, ved jeg ikke.
Hvis du kan lide kolde kartofler er det jo kun fint. Fx en kartoffelmad (vælg rigtig fuldkornsrugbrød), eller blande kold fuldkornspasta i råkostsalaten. Men jeg mener ikke, du skal gå for højt op i den slags, selv om det naturligvis kan betyde lidt i forbindelse med, hvor meget og hvor længe maden mætter.
Linser og bønner indeholder ikke så meget stivelse som fx korn og kartofler, men du kan sagtens komme kolde bønner i råkostsalaten. Bønner er allerede super slankemad, uanset om de spises kolde eller varme. De mætter godt og længe i forhold til kalorieindholdet og passer fortrinlig til grønsager.
Der er mange faktorer, der får maden til at mætte mere og/eller længere i forhold til kalorieindholdet.
Det vigtigste — også rent sundhedsmæssigt — er at spise hel (uraffineret) mad med kostfibre. Det inkl. masser af grøntsager suppleret med fuldkorn og bælgfrugter samt mindre mængder nødder.
Med venlig hilsen
John Buhl
Slanketip ...
Væn dig til mange grønsager
Start med at spise flere af de grøntsager, du holder mest af.
Begynd samtidig at eksperimentere med og prøve andre grønsager, du ikke kender så godt.
Find inspiration på vegetarbladet
