Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 217. Uge 23, 2012

Fedme og det biologiske ur

En ny undersøgelse tyder på, at en livsstil, der er i konflikt med kroppens indre fysiologiske rytmer, kan fremme udviklingen af fedme.

Vores moderne liv — arbejdsmæssigt og socialt — er ofte i modstrid med vores iboende biologiske rytmer.

Resultatet kan blive et såkaldt socialt jetlag, som kan skade ens helbred, og bidrage til udviklingen af fedme.

Forskerne konkluderer i en undersøgelse, at i de vestlige samfund belastes 2/3 af befolkningen af en betydelig forskel i deres interne tid (kroppens interne døgnrytme) og de krav og den stress, de oplever fra skole, arbejde og fritid.

Hvis de rytmer, der er dikteret af vores livsstil, er vedvarende ude af fase med vores biologiske ur, kan det betegnes som et socialt jetlag. Et fænomen, der øger risikoen for sygdom, såsom forhøjet blodtryk og endog kræft. Det fremmer sandsynligvis også udviklingen af fedme.

De data, der er blevet anvendt i undersøgelsen, stammer fra ca. 130.000 svar på et spørgeskema, der gav detaljerede oplysninger om deltagernes søvnmønster og andre aspekter af deres livsstil.

Kilde: Till Roenneberg m.fl.
Social Jetlag and Obesity
Current Biology. Available online 10 May 2012
http://dx.doi.org/10.1016/j.cub.2012.03.038

Kommentar:

Læs evt. også artiklen fra et tidligere nyhedsbrev:
Vil bedre døgnrytme gøre vægttab lettere?

Mange undervurderer de forstyrrelse, der kan forekomme i kroppen, når vi med vores livsstil laver rod i kroppens naturlige døgnrytme. Det gør også søvnen mindre effektiv, forstyrrer hormonbalancen og øger risikoen for visse sygdomme og altså måske også overvægt/fedme.


Mail: Om fedt på maven

Jeg ved ikke om der er videnskabelig belæg for at man kan tabe fedt på maven ved og spise bestemte fødevarer. Men jeg ved hvad der har virket i praksis for mig selv. Jeg fik i starten af året konstateret PCOS som bl.a. udmønter sig ved insulinresistens. Og har derfor ændret kostvaner drastisk.

Jeg har aldrig troet på deciderede slankekure og derfor har jeg altid gået efter det som man normalt får anbefalet som en sund kost. Jeg spiste sundt men vejede alt for meget, selvom jeg ikke spiste for meget eller for mange kalorier. Selv intens motion i fitnesscenter (cirkel træning, intervaltræning osv.) 3 gange om ugen af 1,5 times varighed ud over de fine kostvaner gav mig overhovedet intet udslag på vægten. Hverken i positiv eller negativ retning. Jeg har prøvet forskellige træningsprogrammer og forskellige kostplaner men uden held. Faktum er at da jeg begyndte og spise efter KISS principperne (som spis maven flad, tildels også følger) pga. min sygdom, begyndte jeg og tabe mig. Og jeg har tabt mig lige siden. Mit motionsniveau i dag er meget lavt men jeg taber mig på trods af det. Og jeg spiser en del mere fedt end jeg gjorde før. Det er selvfølgelig primært det sunde fedt (mandler, rapsolie, fed fisk, avocado), men jeg spiser også mere mættet fedt end før. Og Det er faktisk primært på maven jeg har tabt mig indtil videre. Om jeg bare er enormt heldig ved jeg ikke men det virker altså for mig, på trods af videnskabelige artikler og overbevisninger. Så det er da værd og give en chance hvis man er ked af sin mave og gerne vil prøve og tabe sig. Det er under alle omstændigheder, ikke noget man vil tage skade af og prøve.

Med venlig hilsen
Rikke Bækhus Jakobsen

Hej Rikke

Når man taber sig er det helt almindeligt, at man først taber sig (mest) på maven. Det gælder uanset, hvordan du taber sig.

Det er en velkendt metode til kontrol af blodsukker/insulin at spise meget fedt og/eller protein og holde igen med kulhydrater (især de hurtige).

Problemet er netop, at man jo kan tage skade af det. Både for meget fedt og for meget protein kan have nogle meget uheldige konsekvenser på længere sigt.

Det kunne blive en længere snak, og måske skriver jeg mere om det senere, men hvor logisk er det, at mere protein og fedt er en god løsning på insulinresistens (selv om det naturligvis delvist virker på kortere sigt), når vi ved, at de befolkningsgrupper, der spiser forholdsvist fedt- og proteinfattigt, har LANGT lavere forekomst af insulinresistens ... lige indtil de begynder at spise en mere “moderne” kost (med flere animalske fødevarer og flere raffinerede kulhydrater)?

Det er i hvert fald synd for den næsten milliard kinesere, der lever af deres traditionelle kost med masser af kulhydrater og forholdsvis lidt fedt og protein, som skal løbe rundt med de kæmpe maver ;-)

Problemet er jo, at de først får mave, når de i storbyerne begynder at spise en kost, der ligner vores (hvorefter de også i stor stil får insulinresistens og diabetes).

Det er vel heller ikke særlig logisk, at en protein- og fedtrig kost er god mod insulinresistens, når undersøgelser har vist, at diabetikere, der begynder at spise en fedtfattig veganerkost uden raffinerede kulhydrater, i de fleste tilfælde bliver raske!?

Med venlig hilsen
John Buhl

Hej John

Jeg vil bestemt ikke erklære mig for ekspert på området på nogen måde. Og jeg kan godt se din pointe med kinesere. De er jo ikke ligefrem det mest overvægtige folkefærd (når de spiser traditionelt).

Jeg spiser heller ikke store mængder af protein og fedt. Jeg har aldrig været den helt store kødspiser, så det ligger ikke rigtig til mig. Jeg får også protein fra æg, ost, proteinholdige mælkeprodukter og bønner, linser kikærter mv. Og jeg spiser primært umættet fedt som oliven- eller rapsolie (ikke animalsk fedt). Når det så er sagt, består min kost måske 70% af grøntsager, og det er klart mere end jeg indtog før. Det er virkelig en jungle og finde rundt i, for en som mig der bare er en almindelig borger uden nogen speciel forudsætning eller baggrundsviden.

Hvad er din mening om hvad der er for meget fedt og protein? Som PCOS patient får man jo retningslinier der hedder 33% fedt (umættet), 33% protein og 33% kulhydrat (max). Og personlig syntes jeg at fedtprocenten er lidt høj hvis man gerne vil tabe sig. Så det indtager jeg altså ikke. Jeg fokuserer mest på at mængden af kulhydrat ikke må overstige de 33%.

Hvad mener du så er den sundeste måde og få bugt med kontrol af blodsukker/insulin på? Jeg er ikke parat til og blive 100% veganer men er åben over for meget, da min samlever og jeg meget gerne vil have et barn. Og selvfølgelig vil jeg gerne være symptomfri, og have en sund og rask krop.

Med venlig hilsen
Rikke

Hej Rikke

70% grønsager er glimrende. Og det faktum, at du nu spiser en del flere grøntsager end tidligere, er måske i virkeligheden den væsentligste grund til dit vægttab.

Hvis du mest fokuserer på, at din indtagelse af kulhydrat ikke overstiger 33 % og, som du skriver, heller ikke indtager store mængder fedt og protein, har du givetvis væsentlig sænket din kalorieindtagelse, og det giver vægttab (og først på maven).

Som jeg ser det, er der flere problemer forbundet med en kostplan, der vil have dig til at spise 1/3 af hver kategori af fedt, kulhydrat og protein.

Fødevarestyrelsen skriver:
“Energiprocenter fortæller, om man spiser sundt
Energiprocenterne kan bruges til at vurdere, om maden er sund lever op til de anbefalinger, der gælder for en sund kostsammensætning. Det anbefales, at i sund kost bør højst 30 % af energien komme fra fedt. 50-60 % bør komme fra kulhydrat og 10 -20 % fra protein. Indtaget af alkohol bør ikke overstige 5 % af energien.”
http://www.altomkost.dk/fakta/energi/energiprocenter.htm

Selv om jeg ikke er enig i, at energiprocenterne nødvendigvis behøver at være de ovennævnte, for at kosten er sund, er det nu alligevel ret fornuftigt.

Der opstår især let problemer, hvis andelen af kulhydrater kommer under de anbefalede 50-60 %. Det skyldes, at kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde, og det især er fra fødevarer, der indeholder kulhydrat, vi får de gavnlige vitaminer, mineraler og tusindvis af andre plantestoffer.

Jeg mener ikke, at man skal gå op i en bestemt fordeling, men blot spise sund og hel (uraffineret) mad.

Mennesker der fordeler omkring 80 % kulhydrat og 10 % protein, 10 % fedt ser ud til at klare sig fortrinlig.
http://foodnsport.com/
(uden topmaver og mindre tendens til diabetes/insulinresistens)
Det er også en fordeling som mange befolkninger ser ud til at klare sig fint med (uden at lide så meget af diabetes og topmaver, som vi gør).

Dr. McDougall har i mange år opnået gode resultater — inkl. med diabetes, overvægt og insulinresistens ved at sætte patienter på veganerkost baseret på stivelse!?
http://www.drmcdougall.com/

Ved diabetes eller insulinresistens er her en god gennemgang af en idé og kostplan, der virker, som absolut heller ikke indeholder store mængder protein eller fedt:
http://www.pcrm.org/search/?cid=129

Der er individuelle faktorer, at tage hensyn til, så dette er blot mit generelle forslag til at få mere styr på blodsukker og insulin:

  1. Undgå raffinerede kulhydrater som sukker, brød bagt af hvedemel mv. Ved diabetes eller forstadier til diabetes kan det være vigtigt at lære om det glykæmiske indeks og undgå fødevarer med et højt indeks.
  2. Undgå overspisning. Stop med at spise, så snart du ikke længere er sulten. Evt. mange små måltider.
  3. Masser af grønsager suppleret med moderate mængder frugt, fuldkorn, bælgfrugter og nødder. Ingen eller kun lidt olie. Ingen tørrede eller meget søde frugter, eller kun i meget begrænsede mængder.
  4. Begræns indtagelsen af animalske fødevarer (eller gå helt over til veganerkost). Animalske fødevarer påvirker ikke blodsukkeret her og nu, men større mængder kød og andre animalske fødevarer kan skade kroppen og dens organer på længere sigt.

Godt med motion.

(ved sygdom gennemføres kostændringer naturligvis i samråd med lægen).

Med venlig hilsen
John Buhl


Slanketip ...

Slanketip fra en læser: En ugentlig fastedag

Den nu længst afdøde Hertuginde af Westminster, gift med Prins Edward, havde et trick, som altid har tiltalt min egen dovenskab: En dag om ugen gik hun til sengs og lå for nedrullede gardiner og læste romaner, mens en stuepige forsynede hende med te på guldbakker (går jeg ud fra).

Hele denne ene dag om ugen spiste hun ingen verdens ting. “Og resten af dagene kan jeg gå ud til middag og spise, hvad jeg vel”, som hun sagde. Og HUN var TYND. Og lignede en rigtig hertuginde, selv om hun bare var en fraskilt amerikansk dame og ikke spor hertuginde, før hun mødte Edward og håbede at blive Englands dronning. Men de ville ikke have hende. SELV om hun var tynd nok. – Så det er ikke alt, det hjælper på. Men jeg synes, ideen er ret god.

Venlig hilsen
Pia Asmussen

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab