Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Gratis e-bog


Se evt. også:
slankeprogram.dk
proteinkur.dk
slankeprodukter.dk
kalorietabel.dk
slanketip.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter som e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 218. Uge 24, 2012

Fiberrig kost er sund og giver mindre mavefedt

En ny undersøgelse tyder på, at en fiberrig kost både giver mindre mavefedt og mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

559 unge i alderen 14-18 deltog i studiet.

Det viste sig også, at de unge, der fik færrest kostfibre, var mere tilbøjelige til at have fedt på maven — det fedt, der findes i og omkring de indre organer i bughulen. 1)

En tidligere undersøgelse har vist det samme, nemlig at de overvægtige, der sænkede deres kalorieindtagelse, og indtog fuldkornsprodukter i stedet for raffinerede kornprodukter, kom af med mere mavefedt og sænkede blodets indhold af CRP (C-reaktive protein), som er en markør for kronisk lavt niveau af inflammation i blodårerne. 2)

Kilder:

1) Norman K. Pollock m.fl.
Adolescent Fiber Consumption Is Associated with Visceral Fat and Inflammatory Markers. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism May 16, 2012 jc.2012-1784. doi:10.1210/jc.2012-1784

2) American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 87, No. 1, 79-90, January 2008. The effects of a whole grain–enriched hypocaloric diet on cardiovascular disease risk factors in men and women with metabolic syndrome.

Kommentar:

Nogle mener, at vi skal passe på med kulhydrater og i stedet spise mere kød og andre proteinrige fødevarer (og evt. mere fedt) for at komme ned i vægt.

Det er — diplomatisk sagt — ikke særlig fornuftige råd.

De fleste mennesker forstår heller ikke de ret komplicerede (og misvisende) kostråd, om at spise mindre kulhydrat, mest kulhydrat med lav glykæmisk indeks, undgå kulhydrat med høj glykæmisk indeks, en speciel fordeling af fedt, kulhydrat og protein osv.

Det er noget rod!

Resultatet er, at mange indfører usunde kostvaner, hvor de får for meget protein, og sædvanligvis også for meget fedt. Samtidig får de alt for lidt kostfibre og andet godt, der findes i kulhydratholdige fødevarer.

Kort fortalt:

Kosten indeholder ikke for lidt protein i Danmark (de fleste får for meget og fra usunde kilder).

Kosten indeholder ikke for lidt fedt i Danmark (vi får for meget og for meget usundt fedt).

Kosten indeholder ikke for meget kulhydrat (men for meget af den forkerte slags som sukker, slik, almindeligt brød mv.).

Kulhydratrige fødevarer er sunde, når blot du så vidt muligt fravælger de raffinerede af slagsen (slik, kager, hvidt brød osv.).

Kulhydratholdige og kulhydratrige fødevarer er nogle af vore bedste fødevarer. De er nemlig rige på kostfibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter og gavnlige plantestoffer.

Hvis du tror på, at du bør spise mere protein, så vælg i det mindste de fødevarer, der både indeholder kostfibre og protein. Det er fødevarer som bønner, ærter, linser, grønsager og fuldkorn.

Animalske kilder til protein — kød, æg, fjerkræ, mælkeprodukter — indeholder INGEN gavnlige kostfibre. De indeholder også langt færre gavnlige vitaminer, mineraler mv. — i forhold til deres kalorieindhold — end vegetabilske fødevarer.

Det bedste, du kan gøre for din sundhed —samtidig med at du taber dig, inkl. at tabe fedt på maven — er at tabe dig på en sund måde med en fiberrig kost.


Slanketip ...

Spis tang, men med måde

Nogle overvægtige anbefales at spise meget tang, fordi det angiveligt slanker, men det er et risikabelt slankeråd.

Spiselige tangplanter er sunde — blandt andet fordi de er fyldt med næringsstoffer — men indholdet af jod er tårnhøjt.

Det er vigtigt at få nok jod i kosten, men det bliver hurtigt for meget.

Nogle tangplanter indeholder også tungmetaller og andre giftstoffer. Du bør derfor ikke selv samle tang, medmindre du ved nok om det, men købe tang i fx helsekostforretninger, og holde dig til små/moderate mængder.

Annoncer fra google, som vi ikke har indflydelse på:
...