Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 225. Uge 34, 2012

Mere protein og mindre kulhydrat? (1)

Et af de emner, jeg får flest spørgsmål om er, hvorvidt man bør spise mere protein for at tabe sig eller for bedre at kunne fastholde sin nuværende vægt.

Mange slankekure og kostvejledere har i de senere år anbefalet, at overvægtige spiser mere protein og mindre kulhydrat. Samtidig gør Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen det klart, at vi i Danmark allerede får nok eller mere end nok protein, og de fleste af os faktisk indtager for få kulhydrater i form af fiberrige fødevarer.

Det giver med rette anledning til en del undren eller forvirring.

Proteinrige fødevarer mætter lidt mere i forhold til kalorieindholdet sammenlignet med fedtrige fødevarer og fødevarer med mange raffinerede kulhydrater (altså fx slik, kager, brød af hvidt mel, almindelige morgenmadsprodukter o.l.).

Det er denne mættende virkning af protein sammen med proteins evne til at øge forbrændingen en smule, der gør, at mange overvægtige anbefales at spise mere protein — ofte i form af kød eller andre animalske fødevarer.

Nok protein fra sunde kilder

De fødevarer, der indeholder mest protein, er nødder, frø, fuldkornsprodukter, bælgfrugter (bønner og ærter) og grøntsager (i forhold til kalorieindholdet) samt animalske fødevarer (altså kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter).

Animalske kilder til protein

De proteinrige fødevarer er langt fra lige sunde. For store mængder animalske fødevarer øger risikoen — eller er mistænkt for at øge risikoen — for flere af de såkaldte civilisations-sygdomme, herunder sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft. Nyere undersøgelser har fx vist, at selv forholdsvis små mængder rødt kød (altså kød fra firbenede dyr som ko, gris, lam og ged) sandsynligvis øger risikoen for kræft. Og mange eksperter anbefaler, at vi højst spiser 300 gram kød om ugen — og at vi helt undgår forarbejdet kød som bacon, pølser og kødpålæg.

Læs artiklen: Kræftforskere fraråder kød

Vegetabilske kilder til protein

Det er sundere at få dit behov for protein dækket fra vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske fødevarer. En sund proteinrig kost er en kost, hvor alle eller de fleste proteiner kommer fra vegetabilske fødevarer.

Mad der mætter

Selv om en proteinrig kost ofte anbefales pga. den mættende virkning, er de proteinrige animalske fødevarer ikke nødvendigvis de mest mættende fødevarer. Fiberrige fødevarer mætter også godt i forhold til kalorieindholdet, og hvis du vælger fødevarer, der både er fiberrige og proteinrige får du en dobbelt mættende effekt, og du undgår de potentielt sundhedsskadelige virkninger af at spise kød.

Fødevarer, der både indeholder godt med kostfibre og nok protein er fx grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter.

Protein øger forbrændingen

Et af de væsentligste argumenter, vi hører for at indtage mere protein, er, at det sætter gang i stofskiftet. Virkningen bliver ofte overdrevet i artikler om emnet, men det er rigtigt, at proteinrige fødevarer øger forbrændingen en smule. Men eftersom en højere forbrænding (på samme måde som højere hvilepuls og højere blodtryk) slider på kroppen er det næppe en sund fremgangsmåde.

Omvendt er lavere forbrænding, lavere puls og lavere blodtryk generelt sundere og forlænger livet!

Det handler derfor ikke om, at du øger forbrændingen med præparater, proteinrige diæter e.l. Det er ikke en sund måde at tabe sig på. Men hvis du vælger at tabe dig ved at indtage store mængder protein, bør det kun være i en kortere periode.

Den eneste fornuftige måde at øge forbrændingen på er ved at være mere fysik aktiv og dyrke motion.

Læs artiklerne:

Kan for meget protein være skadeligt?

Eftersom langt de fleste mennesker i den vestlige verden allerede får mere end nok protein i kosten, risikerer de at skade helbredet, hvis de indtager endnu mere. I det mindste på længere sigt.

Den norske professor Åshild Krogdahl ved Norges veterinærhøjskole er en af de sagkyndige, der advarer imod meget proteinrige diæter. Hun mener, at de kan være skadelige, og der måske slet ikke skal så meget overskud af protein til, før vi får problemer.

Læs artiklen Kan for meget protein være skadeligt?

Læs artiklen Nyt studie advarer mod risiko for nyreskader på proteinkure

Proteinkure med kød skader helbredet

Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at det er forbundet med øget risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdom og visse kræftformer at spise kød i de mængder, som de fleste danskere indtager. Og en del overvægtige indtager endog endnu mere kød i håb om, at det giver vægttab.

Læs artiklen: Kød øger risiko for alvorlige sygdomme og forkorter livet

Proteinrig og kulhydratfattig kost øger risiko for hjertesygdomme

En omfattende undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal viser, at for meget protein i kosten og for lidt kulhydrat øger risiko for hjertesygdomme. Hver 10 procent fald i indtagelsen af kulhydrater eller stigning i proteinindtagelse resulterede i en 5 procent øget risiko for hjertesygdomme.

En del af Diogenes studiet ser også ud til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er så smart med al den protein. Det er ellers et studie som ofte (fejlagtigt efter min mening) bruges som et argument for en proteinrig kost, når formålet er vægttab. Forskerne konkluderede nemlig, at indtagelse af kulhydrater med lav glykæmisk indeks og et lavt proteinindtag kan reducere inflammation i kroppen, som er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og andre kroniske tilstande.

Læs artiklen: Proteinrig og kulhydratfattig kost øger risiko for hjertesygdomme

Det er også et velkendt faktum, at vegetarer generelt set både er slankere og sundere end kødspisere. Ikke fordi, du behøver at blive vegetar for at tabe dig, men det viser blot, at en masse protein fra kød og andre animalske fødevarer ikke er en god slankekur.

Tab dig på en sund måde ved at følge programmet i bogen Sikker Slank. Har du bogen (6. udgave), så husk også at tilmelde dig det gratis slankekursus, der hører til bogen. Læs mere på slankekursus.dk

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab