Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 230. Uge 39, 2012

Lys og musik påvirker hvor meget, du spiser

Lys og støj synes at påvirke indtagelsen af mad, fordi det påvirker, hvor længe vi spiser. Hvis en restaurant fx spiller heavy metal på repeat, ønsker du måske at spise din mad hurtigt!

Det stærke lys, høje lyde samt gule og røde farver skaber en hektisk atmosfære, der kan få os til at spise hurtigt. Men hvad sker der, når fastfood-restauranter ændrer stil?

I et studie undersøgte forskerne Brian Wansink og Dr. Koert Van Ittersum, om ændret atmosfære i en fastfood restaurant også ændrer, hvor meget mad stamkunderne spiser.

I forsøget blev en del af en fastfood restaurant ændret til et fint spisested med dæmpet belysning, og der blev spillet stille jazzmusik.

Deltagerne blev tilfældigt udvalgt til at spise i enten den uændrede afdeling af restauranten eller den finere afdeling.

Mængden af tid brugt på at spise og mængden af mad indtaget blev ubemærket registreret, og deltagerne blev bedt om at vurdere kvaliteten af maden, før de forlod restauranten.

Forskerne antog, at deltagerne i den finere afdeling ville spise mere, da de mente, at den afslappede atmosfære ville få dem til at blive hængende længere og bestille mere mad end i fastfood afdelingen.

Men det viste sig, at selv om deltagerne i den finere afdeling spiste i længere tid end dem i fastfood afdelingen, spiste de faktisk mindre. De indtog 18 % færre kalorier end gæsterne i fastfood afdelingen.

Gæsterne i den fine afdeling var heller ikke mere tilbøjelige til at bestille ekstra mad.

Et andet overraskende resultat var, at selvom deltagerne i den finere afdeling spiste mindre mad bedømte de, at maden var bedre og mere lækker — de nød maden mere end deltagerne i fastfood afdelingen, selv om maden var den samme.

Kilde: Brian Wansink og koert van Ittersum. Fast Food restaurant Lighting and Music can Reduce Calorie Intake and Increase Satisfaction. Psychological Reports: Volume 111, Iss. 1 pp. 228-232. (august 2012). doi: 10.2466/01.PR0.111.4.228-232. Mere om undersøgelsen her.

Kommentar:

Undersøgelsen viser, at du kan påvirke, hvor meget du spiser, og hvor meget du nyder maden ved at ændre det miljø du spiser i. En hyggelig og afslappet atmosfære er ikke kun rart, men kan også være med til at forhindre overspisning.

Det er ikke kun hvad, du spiser, men i høj grad også HVORDAN, der har betydning for hvor meget, du spiser, hvor mæt du føler dig og hvor meget du nyder maden.

1) Anret maden fint. Gør det hyggeligt. Lyt til stille og afslappende musik.

2) Spis stille og roligt. Hyg dig. Tyg maden grundigt. Smag maden.

3) Brug små tallerkner og skåle, så maden syner af mere.

Når du spiser langsomt og opmærksomt, har du lettere ved at mærke, hvornår du har fået nok og undgår overspisning.

Mere om emnet i Brian Wansinks interessante bog: Mindless Eating.


Slanketip ...

Sid mindre ned

Mange af os tilbringer efterhånden det meste af tiden siddende. Vi sidder ned, når vi er på arbejde. Vi sidder ned, når vi spiser. Vi sidder ned, når vi ser TV. Vi sidder ned, når vi skal hyggesnakke med andre.

Læs evt. artiklen: Sid mindre ned, lev længere

Stå mere op, gå mere rundt, bevæg dig mere.

Det er sundere og godt for vægten.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab