Slankenyt 269, uge 33, 2013
Hvornår du spiser har betydning for din vægt og sundhed
Det er ikke kun hvad, du spiser, men også hvornår, du spiser, der har betydning for din vægt og sundhed.
Og nu har en ny undersøgelse givet os et fingerpeg om, hvor meget det kan betyde, hvornår du spiser.
For at fastslå, hvilken virkning timing af måltider har på vægttab og sundhed, gennemførte forskerne en undersøgelse, hvor 93 overvægtige kvinder tilfældigt blev delt op i to grupper.
Hver af de to grupper indtog en kost med et moderat indhold af kulhydrat og et moderat indhold af fedt på i alt 1.400 kcal dagligt i en periode på 12 uger.
Den første gruppe indtog 700 kcal til morgenmad, 500 til frokost, og 200 til aftensmaden.
Den anden gruppe indtog 200 kcal til morgenmad, 500 kcal til frokost og 700 kcal til aftensmad.
De 700 kcal som morgenmad eller aftensmad indeholdt de samme fødevarer.
Undersøgelsen viste, at deltagerne, der spiste deres største daglige måltid om morgenen, var langt mere tilbøjelige til at tabe sig i vægt og taljeomkreds end de deltagere, der spiste mest om aftenen.
Deltagere, der spiste en større portion morgenmad - som også omfattede en dessert i form af et stykke chokolade, kage eller en stor småkage - havde også betydeligt lavere niveauer af insulin, glukose og triglycerider i blodet i løbet af dagen, hvilket igen betyder en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, højt blodtryk og højt kolesteroltal.
Ved afslutningen af undersøgelsen, havde deltagerne i "stort morgenmåltid" gruppen i gennemsnit tabt 8 kilo hver og 7½ cm om livet, sammenlignet med 3,3 kg og 3½ cm for de deltagere, der spiste mest til aftensmad.
Forskerne fandt, at overvægtige i gruppen, der spiste mest til morgenmad, havde betydeligt lavere niveauer af hormonet ghrelin i blodet, hvilket indikerer, at de var mere mætte og havde mindre lyst til at småspise senere på dagen end deltagerne i den gruppe, der spiste mest sidst på dagen.
Den gruppe, der spiste mest om morgenen, oplevede heller ikke høje stigninger i blodsukkerniveauet, der ellers typisk forekommer efter et måltid.
Kilde: Tel Aviv University: Eating a Big Breakfast Fights Obesity and Disease
Kommentar:
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor sikkert det er, at alle deltagerne kun indtog 1.400 kcal dagligt. Det er muligt, at de deltagere, der spiste mindst om morgenen og mest om aftenen, havde mere lyst til små snacks i ny og næ og derfor måske havde mere tendens til at snyde lidt med deres kalorieindtag.
Men uanset hvad er forskellen imponerende!
Vi ved allerede, at god søvn er vigtig (og du sover bedre med mindre mad i maven).
Læs også: Vi spiser mere ved søvnmangel og vægten stiger
Og vi ved at døgnrytme kan have betydning.
Læs også artiklerne:
Vil bedre døgnrytme gøre vægttab lettere?
Et kalorieunderskud vil altid give vægttab. Men du kan sandsynligvis øge dit vægttab væsentligt ved at sikre en god døgnrytme og spise på de bedste tidspunkter.
Det er en rimelig overkommelig ændring, at spise mest om morgenen (eller til dagens første måltid), mindre mængder midt på dagen og mindst til dagens sidste måltid.
Den vigtigste regel er, at du kun spiser, når du er sulten og så længe, du er sulten.
Hvis du ikke er sulten om morgenen er det sandsynligvis fordi du spiste en god portion aftensmad dagen i forvejen (og måske hyggespiste efter aftensmaden).
Det bider sig selv i halen.
Du kan sagtens ændre dine spisevaner, så du er sulten om morgenen. Du begynder ganske enkelt med kun at spise lidt til aftensmad (og ingen hyggespisning efter aftensmaden).
Du vil derefter være sulten om morgenen.
