Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt 276, uge 40, 2013

Mindre slik når det kræver lidtslik

Vi spiser mindre slik, når det er pakket ind eller skal tages stk. for stk. fra en skål med en tang.

Mange tidligere undersøgelser har vist, at vores valg af fødevarer påvirkes af, hvor lettilgængelige de er.

Men der er kun foretaget få undersøgelser, der viser noget om, hvordan vores indsats (hvor meget det kræver af os) påvirker, hvor meget vi indtager. Det har en række nye undersøgelser forsøgt at klarlægge.

I en række forsøg bad forskerne deltagerne om at smags-teste indpakkede og uindpakkede stykker af chokolade og tørret frugt.

I nogle af forsøgene, blev stykkerne serveret med tang, mens de i andre blev serveret uden tang eller uden indpakning.

Det viste sig, at deltagerne spiste næsten 30 procent mindre, når de skulle pakke det serverede ud eller anvende en tang for at betjene sig selv.

Forskerne mener, at det kan hjælpe dig til at spise mindre af noget, hvis du blot gør det lidt mere besværligt fx ved, at det skal pakkes ud eller tages med en tang.

Kilde: Thomas A. Brunner. It takes some effort. How minimal physical effort reduces consumption volume. Appetite. Volume 71, 1 December 2013, Pages 89–94.

Kommentar:

Når vi gør det mere besværligt at spise det, vi ønsker at undgå eller begrænse i vores kost, har vi lettere ved at undgå eller begrænse indtagelsen af det.

Jo flere små og store forhindringer, du skal overvinde, for at få noget af slikket eller andet, du ønsker at undgå, desto lettere vil du have ved at undgå det eller spise mindre.

Jo mere besværligt det er, eller jo længere tid du bruger på at få serveret eller pakke ud, desto længere tid har du også til at overveje, om du virkelig ønsker at spise det.

Køb chokolade og andet kalorierigt, du fristes til at spise, i små indpakninger, eller lav selv små indpakninger, før du begynder at spise det.

Vi lever i en verden hvor producenter og salgssteder, der ønsker at sælge dig noget af alt det lækre, der reelt skader dig, ofte gør rigtig meget for at friste dig til at købe og spise det (igen og igen) — blandt andet ved at gøre det tillokkende og lettilgængelig.

Læs også artiklen: Hvorfor er det så svært at spise sundt?

Dit modtræk kan ganske enkelt være at gøre det lidt eller meget mere besværligt for dig at blive fristet til at spise det, du ønsker at undgå.

Men, hvis du alligevel bestemmer dig for at spise det, så nyd det!

Det feder ikke mindre af at sluge det i en fart eller ikke være opmærksom på smagen og nydelsen.

Nyd det i fulde drag.

Læs også artiklen: Mindre snacks er nok


Slanketip ...

Pas på i weekenderne

Slankemad til hverdag — opfedning i weekenden?

Det kan være fint nok, at give plads til lidt udskejelser i ny og næ — og til ekstra kalorier i weekenden — men hvis det sker for tit, og du ikke holder styr på din indtagelse af kalorier, når du bestemmer dig for at "snyde" lidt, "slippe tøjlerne" eller "hyggespise" lidt — kan det være forklaringen på dine vægtproblemer.

Hold øje med de specielle lejligheder. Det er ofte der, kaloriebomberne ligger.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab