Slankenyt 301, uge 14, 2014
Smukt anrettet mad smager bedre
Smukt arrangeret og serveret mad kan få os til at synes, at maden smager bedre.
Det bekræfter en ny undersøgelse, hvor forskerne fik 91 forsøgspersoner til at spise middag på samme fornemme restaurant to dage i træk.
Deltagerne fik begge gange det samme måltid, der indeholdt sauteret kyllingebryst, brune ris og bønner med mandler.
Den første gang blev måltidet serveret på en pæn men traditionel måde.
Den anden gang, deltagerne fik serveret måltidet, blev de samme tre retter serveret mere kunstnerisk, så måltidet var ekstra smukt og tiltalende at se på.
Selv om begge arrangementer scorede point for pænhed og balance, fandt forsøgspersonerne, at kyllingen og især ris til det andet måltid smagte betydeligt bedre.
Forskerne mener, at disse resultater tyder på, at servering af sund mad på en attraktiv måde kan øge, hvor meget vi nyder sund mad.
Kilde: Debra A. Zellner, Christopher R. Loss, Jonathan Zearfoss, Sergio Remolina. It tastes as good as it looks! The effect of food presentation on liking for the flavor of food Original Research Article.
Appetite, Available online 28 February 2014. Abstract
Kommentar:
Selv om undersøgelsen blev udført på en fin restaurant, er det samme givetvis tilfældet, når du spiser hjemme.
Du vil opdage, at du får lyst til at spise mere af det sunde, når det ser flot og lækkert ud.
Få sund mad til at se indbydende ud. Lad være med at gøre noget ekstra ud af de mindre sunde dele af måltidet.
Det kan fx tage tid at vænne sig til at spise nok grøntsager, men hvis du gør dem så spændende og tiltrækkende som muligt, får du også spist mere grønt.
Slankettip ...
Grød som morgenmad
Havregrød og byggrød er to eksempler på grød, der mætter godt og længe i forhold til kalorieindholdet.
Du får masser af kostfibre og en grød, der holder dig mæt længe.
Brug ikke sukker på grøden.
Vælg fx grovvalsede havregryn og kom lidt banan eller rosiner på i stedet for sukker.
Vil du have mælk på, så vælg skummetmælk eller anden fedt- og kaloriefattig mælk.