Slankenyt 312, uge 25, 2014
Morgenmad giver ikke nødvendigvis lettere vægttab
Vi hører ofte, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, og vi i hvert fald aldrig må springe morgenmaden over, hvis vi ønsker at komme ned i vægt.
Men en ny undersøgelse ledet af University of Alabama i Birmingham viser, at morgenmaden nok ikke gør det lettere at komme ned i vægt.
Tidligere forskning i morgenmad har vist, at der er en sammenhæng mellem at spise morgenmad og vægten, men der er usikkerhed om, hvorvidt det gør en forskel på vægten om man springer morgenmaden over.
309 raske overvægtige og svært overvægtige voksne deltog i et 16 ugers forsøg.
De blev delt op i to grupper som enten skulle spise morgenmad eller springe morgenmaden over.
Det viste sig, at det ingen forskel gjorde på vægten, om deltagerne spiste morgenmad eller sprang morgenmaden over.
Kilde: Emily J Dhurandhar m.fl.
The effectiveness of breakfast recommendations on weight loss: a randomized controlled trial. First published June 4, 2014, doi: 10.3945/ajcn.114.089573
Am J Clin Nutr August 2014 ajcn.089573
Abstract
Kilde: LAB Nesw: The breakfast debate: New study determines whether it helps with weight loss
Kommentar:
Spis morgenmad, hvis du er sulten om morgenen. Spring morgenmaden over, hvis du ikke er sulten om morgenen.
Det er afgørende for et godt resultat med vægttab, at du lærer kun at spise, når du er (ægte) sulten og kun så længe, du er sulten.
Læs evt. også: