Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt 324, uge 41, 2014

Fordøjelsen begynder, når du tygger spiser æble

Et nyt studie viser, at tygning fører til hormonelle forandringer, der varierer afhængig af fødevarernes sammensætning.

10 raske mænd deltog i forsøget, hvor de tyggede maden uden at synke den.

Kulhydratrige fødevarer fremkaldte signifikant højere mængde insulin i blodet, og den proteinrige mad resulterede i mere ghrelin i blodet.

Insulin er et hormon, der blandt andet er med til at regulere blodsukkeret. Ghrelin er et hormon, der også betegnes som "sult-hormonet".

Forfatterne tilskriver til dels disse ændringer neuronale signaler, der transmitteres gennem vagusnerven.

Kilde: Yong Zhua, Walter H. Hsub, James H. Hollis. Modified sham feeding of foods with different macronutrient compositions differentially influences cephalic change of insulin, ghrelin, and NMR-based metabolomic profiles. Physiology & Behavior. Volume 135, August 2014, Pages 135–142. DOI: 10.1016/j.physbeh.2014.06.009.

Kommentar:

Det er interessant, at der så hurtigt sker hormonelle ændringer, når vi tygger maden,

Det understreger blot, hvor vigtigt det er, at vi tager os tid til at tygge maden. Tygning som forbereder kroppen på den mad, der skal fordøjes, optages og udnyttes.

Nedenstående er korte uddrag fra bogen Sikker Slank

Spis i en rolig og afslappet stemning

Fordøjelsen af føde starter i munden. Grundig tygning findeler maden, og blander den med spyt, så den er lettere at fordøje, når den kommer ned i maven. Denne findeling er særlig vigtig, når du spiser koncentrerede fødevarer (fx nødder, brød eller bælgfrugter), eller hvis du lider af fordøjelsesproblemer.

Når du spiser langsomt, opfatter du bedre smagen af maden, og du har lettere ved at fornemme, hvornår du ikke længere er sulten.

Dit fordøjelsessystem bliver let påvirket af dine følelser. Vent derfor med at spise, hvis du er vred, ked af det eller mærker andre negative følelser. Prøv aldrig at klare problemer ved middagsbordet. Er der problemer eller uoverensstemmelser, der skal løses, så vent til et mere passende tidspunkt, eller få det klaret i god tid før, du går til bords.

Mennesker, der er stressede og ikke kan sætte sig roligt ned og spise, lider ofte af fordøjelsesbesvær. En hyggelig og venlig stemning ved spisebordet er ikke kun rart, den fremmer også fordøjelsen af det, du spiser.

Mange mennesker med fordøjelsesproblemer bliver overraskede over, hvor meget det hjælper at tage den med ro, tygge maden grundigt og kun spise, indtil de ikke længere er sultne. ...

... Er du vandt til at spise for hurtigt, kan du måske spare et par hundrede kcal om dagen ved blot at tygge maden grundigt og spise langsomt. ...

... Altså to enkle råd til, hvordan du kan komme ned i vægt, uanset hvad du ellers gør:

  1. Spis stille og roligt, tyg maden grundigt.
  2. Stop med at spise, før du er fyldt helt op. Spis kun indtil du ikke længere er sulten. Mærk efter, hvornår du ikke længere er sulten og stop med at spise, også selv om der er plads til mere mad.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab