Slankenyt 339, uge 05, 2015
Mindfulness som hjælp til vægttab?
Ohio State University forskere gennemgik 19 tidligere undersøgelser om effektiviteten af mindfulness-baserede programmer for vægttab. Tretten af undersøgelserne dokumenterede vægttab blandt deltagerne, der praktiserede mindfulness, men alle disse undersøgelser var mangelfulde og videnskabeligt upræcist gennemført.
Forskerne mener derfor, at det stadig er et ubesvaret spørgsmål, om det at være mindful hjælper mod spiseproblemer — og hvis det gør, om det så er den bedste metode.
Kilde: Olson, KayLoni L. MA; Emery, Charles F. PhD
Mindfulness and Weight Loss: A Systematic Review.
Psychosomatic Medicine: Post Author Corrections: December 8, 2014. doi: 10.1097/PSY.0000000000000127
Kommentar:
Især hvis du er overvægtig, er det en stor hjælp, hvis du lærer at være opmærksom, spise langsomt og stoppe med det samme, du ikke længere er sulten.
Mange føler, at meditation eller såkaldt mindful spisning hjælper dem til at være mere opmærksomme og følge deres sult.
Men uanset om du klarer det ved blot at være mere opmærksom eller, om du praktiserer såkaldt mindful spisning, er sandsynligvis uden betydning.
Med andre ord — uanset hvordan:
- Lær at tage den med ro, når du spiser
- Lær at mærke, hvornår du er ægte sulten og, hvornår du ikke er sulten
- Spis kun når og så længe, du er sulten.
Det er også vigtigt at mindske stress, hvis du er stresset, og her har flere undersøgelser vist, at meditation eller mindfulness hjælper.
Læs evt. artiklen: Meditation — hvor svært kan det være?