Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt 344, uge 10, 2015

Nogle overvægtige teenagere har lettere ved at tabe sig — men hvorfor?slank

De fleste overvægtige teenageres forsøg på at tabe sig virker ikke, men en undersøgelse afslører, hvorfor det lykkes for nogle.

De taber sig for deres egen skyld frem for at imponere deres jævnaldrende eller behage deres forældre.

Næsten alle teenagere, der havde succes med vægttab, understregede, at det var deres egen beslutning at tabe sig — og at deres forældre mest hjalp ved fx at tilvejebringe sundere muligheder for måltider og snacks.

Kilde: Jensen Chad D. m.fl. A Qualitative Study of Successful Adolescent and Young Adult Weight Losers: Implications for Weight Control Intervention. Childhood Obesity. December 2014, 10(6): 482-490. doi:10.1089/chi.2014.0062.

Kommentar:

Det viste sig også at ingen af disse teenagere, der havde succes med at tabe sig, tabte sig meget hurtigt. De fleste tabte ½-1 kg om ugen.

Som jeg skrev i bogen Sikker Slank vil de overvægtige, som udelukkende ønsker at tabe sig, fordi andre mener, at de bør komme ned i vægt, næsten aldrig klare det.

Det vigtigste angående din vægt er, hvordan du har det med den, og hvorfor du ønsker at tabe dig.

Uden en personlig interesse for sagen — en stærk personlig interesse i at tabe sig — er det alt for let at opgive, før målet er nået.


Mail: spiseforstyrrelser

Jeg overhørte nogle (mænd!) snakke om at kvinder der hele tiden er på slankekur har spiseforstyrrelser. De lavede "sjov" med det ... men de begyndte alligevel at snakke seriøst, da en af dem sagde at han mente at man faktisk let får en spiseforstyrrelse, hvis man spiser efter en kur, hvor der er meget man ikke må spise og noget man skal spise, som smager af h. til.

Jeg har kæmpet med vægten siden jeg var ung og været på mange forskellige kure i løbet af de sidste 30 år!!! ... og jeg tror at mit hoved er blevet lidt forstyrret af alle de ting, jeg har hørt og læst!!!

Det er sikkert at jeg ikke længere har et naturligt forhold til mad og vægt!!! ... Men hvis jeg lader være med at tænke på min vægt og hvad jeg spiser bliver jeg hurtig meget tyk!!!???

Tror du at man får spiseforstyrrelser af slankekure?

Venlig hilsen
Lone N.

Kære Lone

Svært overvægtige, der har været på mange slankekure, har stort set altid udviklet en grad af en eller anden slags spiseforstyrrelse.

Der er mange meninger og definitioner på, hvad en spiseforstyrrelse er for en størrelse og, hvor grænsen går. Men hvis vi undgår at gå ind i de forskellige definitioner på spiseforstyrrelser, er det tydeligt, at overvægtige, der har været på mange slankekure i deres liv, har udviklet et unaturligt forhold til mad og det at spise, som i sig selv giver dem problemer.

Løsningen er at komme ud af evt. afhængighed af bestemte typer fødevarer (eller blot det at spise for meget eller forkert) og genlære, hvad sult egentlig er.

Mange mennesker — især svært overvægtige, der har fået opbygget et unaturligt forhold til mad og spisning — spiser for at lindre på forskellige ubehagelige følelser eller fornemmelser, som de forveksler med sult (og som ofte blot er abstinenssymptomer).

Det tager tid, men begynd med at være opmærksom på din sult og kun spise, når du er ægte sulten. Spis stille og roligt. Nyd din mad. Stop med det samme, du ikke længere er sulten.

Vær tålmodig med dig selv. Fokuser på at nyde din sult og det, du spiser. Øg din opmærksomhed, så du efterhånden er helt med på, hvornår sulten egentlig forsvinder, og du lærer at stoppe med at spise, når sulten er væk.

Med venlig hilsen
John Buhl

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab