Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt 349, uge 15, 2015

Mad som lindring giver vægtstigningspiser kage

Ikke overraskende viser en undersøgelse, at personer, der bruger mad til at lindre på problemer eller følelser, har lettere ved at tage på. Samtidig har de personer, der lærer at begrænse brugen af mad som lindring, lettere ved ikke at tage på eller ikke tage så meget på.[1]

Og i lidt i samme boldgade har en undersøgelse vist, at sørgelige film får os til at spise mere.

Biografgængere havde tendens til at spise mere efter, de havde set drama end efter, de havde set en sjov film. Forskerne fandt, at seerne spiste 28 procent mere popcorn, når de så "Love Story" (en tragedie, der anses for at være en af de mest romantiske film nogensinde) i forhold til dem, der så "Sweet Home Alabama". Det viste sig også, at biografgængerne, der havde købt popcorn og så en trist film, Solaris, i gennemsnit spiste 55 % mere popcorn end dem, der så den mere optimistiske film, My Big Fat Greek Wedding.[2]

Hvis du lidt for ofte har tendens til at bruge mad som lindring, er det en god idé at tænke det hele igennem og finde andre løsninger i de situationer, hvor du let kommer til at bruge mad for at lægge låg på følelser eller for at føle dig lidt bedre tilpas.

For nogle er meditation en god løsning.

Læs evt. artiklen: Meditation — hvor svært kan det være?

For andre handler det om at blive helt bevidst om hvad og hvor meget, de spiser i forskellige situationer. Blot at blive helt bevidst om noget er ofte nok til at komme i gang med en ændring.

Gåture i naturen eller andre afslappende aktiviteter kan være glimrende til at få ro på følelser eller lidt mere styr på stress.

En anden oplagt løsning kan være at undgå de situationer, som du ved fremmer din lyst til at trøstespise o.l. Få flere aktiviteter og mennesker ind i dit liv, du holder af.

Hvis det endelig skal være, så forbered sunde snacks i afmålte portioner før du sætter dig i sofaen for at se en film, og vælg evt. en film, der giver humøret et løft frem for en sørgelig film.

Tænk tingene igennem og læg en plan for, hvordan du kan finde andre løsninger og undgår eller i mindre udstrækning bruger mad som lindring, når du egentlig ikke er sulten.

Der er mange muligheder. Find dem, der passer bedst i din situation.

[1] Mary Boggiano m.fl. Eating tasty food to cope. Longitudinal association with BMI. Appetite. 2015 Apr;87:365-70. doi: 10.1016/j.appet.2015.01.008. Epub 2015 Jan 14.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25596500

[2] Brian Wansink, Aner Tal. Television Watching and Effects on Food Intake—Reply. JAMA Intern Med. Marts. 2015;175(3):468-469. doi:10.1001/jamainternmed.2014.7880

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab