Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt 374, uge 44, 2015

Fedtrig kost kan føre til overspisningburger, mættet fedt

Ny forskning viser, at en fedtrig kost fører til overspisning på grund af defekt hjerne signalering. Derfor mener forskerne bag undersøgelsen, at fedtfattig mad kan hjælpe med at forebygge fedme.

Et museforsøg har nemlig vist, at fejl eller forstyrrelser i hjernens signaler kan skyldes for meget fedt i kosten, hvilket kan føre til overspisning af fedtrige fødevarer, som igen fører til fedme.

Kroppen styrer fødeindtagelse ved at afbalancere et behov for mad for at overleve, med lyst til mad for nydelsens skyld. Hvis denne balance forstyrres, så vi i for stor udstrækning blot spiser for nydelsens skyld, bliver resultatet som regel overspisning og evt. fedme.

Rent biologisk er fedme et resultat af fejl i centralnervesystemet, der betyder, at kroppen ikke længere matcher indtagelse af kalorier med behovet for kalorier.

Forskerne opdagede et system i hjernen, som er designet til at kontrollere trangen til blot at spise for fornøjelsens skyld -- fx fødevarer, der er rig på fedt og sukker. Og de opdagede, at fedtrige fødevarer skaber forstyrrelser i dette system, som fører til en ond cirkel med øget indtagelse af fedtrig mad, der
sandsynligvis yderligere forårsager ændringer i hjernen, der giver mere lyst til fedtrig mad osv.

Når musene i forsøget kun fik fedtfattigt foder, spiste de derimod ikke for meget.

Kilde: Olga I. Dadalkoa, Kevin Niswenderb, Aurelio Galli. Impaired mTORC2 signaling in catecholaminergic neurons exaggerates high fat diet-induced hyperphagia.Heliyon. Volume 1, Issue 1, September 2015, Article e00025. Hele undersøgelsen kan læses her

Kommentar:

Selv om dette var et museforsøg, er det samme eller noget lignende sandsynligvis tilfældet hos mennesker.

Også tidligere undersøgelser har vist, at fedt og især mættet fedt kan være et af de største problemer i mange overvægtiges kost.

Læs også:

Fedtrig kost skader tarmfloraen og hjernens evne til at opfatte mæthed

Fedtfattig kost forbrænder mere kropsfedt

Mindre fedt og mere motion bedre end populære slankediæter

Mættet fedt kan øge risikoen for fedme blandt mennesker, der har arvelig tendens til overvægt

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab