Slankenyt 394, uge 17, 2016
Lavere kalorietæthed giver mæthed med færre kalorier
De fleste spiser alt for meget, når de får serveret store portioner af kalorietætte fødevarer.
I en undersøgelse varierede forskerne portionsstørrelsen og kalorietætheden (antallet af kalorier pr bid) i den mad, som børn fik serveret.
Når børnene fik serveret et måltid, der var en kombination af større portioner og højere kalorietæthed, steg børnenes indtag med 175 kcal, eller 79 procent.
Kun få børn undgik at indtage for mange kalorier, når de fik store portioner af kalorietætte fødevarer. De fleste børn øgede i væsentlig grad deres indtag af kalorier.
Resultaterne tyder på, at vi ved at ændre på kalorieindhold og portionsstørrelser i væsentlig grad kan reducere børns samlede kalorieindtag.
Børnene kunne lide måltider med lavere kalorietæthed lige så godt som måltider med høj kalorietæthed. Det er derfor let at sænke kalorietætheden i børns kost.
Kilde: Samantha M.R. Kling, Liane S. Roe, Kathleen L. Keller, Barbara J. Rolls. Double trouble: Portion size and energy density combine to increase preschool children's lunch intake. Physiology & Behavior. Available online 12 February 2016. doi:10.1016/j.physbeh.2016.02.019
Kommentar:
Og det samme gælder for voksne!
Når du på en god måde sænker kalorietætheden i din kost, bliver du mæt og tilfreds af færre kalorier.
Nok mad med lav kaloritæthed er en væsentlig del af løsningen på de fleste overvægtiges vægtproblemer. Det kan kræve lidt tilvænning, men gjort rigtigt, er det en sund og effektiv metode til vægttab.