Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Gratis e-bog


Se evt. også:
slankeprogram.dk
proteinkur.dk
slankeprodukter.dk
kalorietabel.dk
slanketip.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter som e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 412, uge 40, 2016

Glykæmisk indeksglykæmisk indeks

Glykæmisk indeks (forkortet GI) er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, efter du har spist en fødevare.

Men hvor præcis er det glykæmiske indeks egentlig, og hvor stor værdi har det i forbindelse med vægttab?

Forskere er ret uenige!

Undersøgelser om betydningen af det glykæmiske indeks peger i forskellige retninger, og, i modsætning til hvad mange tror, mangler det stadig videnskabelig dokumentation for, at det glykæmiske indeks gør det lettere at komme ned i vægt og holde vægten nede.

Nu har to nye undersøgelser igen understreget, at det er svært at bruge det glykæmiske indeks til ret meget fornuftigt. Det vigtigste er, i hvor stor udstrækning udsving i blodsukker og insulin påvirker din fornemmelse af sult, når det bliver testet i videnskabelige forsøg?

Såfremt den hurtige stigning i blodsukkeret, efter indtagelse af fødevarer med højt glykæmisk indeks, udløser en følelse af sult, når blodsukkeret igen falder, vil en glukoseinfusion (glukose indført via en blodåre) på samme måde resultere i øget appetit, når blodsukkeret hurtigt falder igen.

Et hold forskere satte sig for at undersøge om det var tilfældet i et nøje kontrolleret forsøg.

Det viste sig, at der IKKE var forskel på den subjektive følelse af sult, appetit og mæthed mellem de personer, som fik glukose, og de personer, som ikke fik glukose.

Disse resultater taler klart imod ideen om, at udsving i blodsukker og insulin har nogen særlig indvirkning på sult og mæthed -- i det mindste på kort sigt.[1]

En anden undersøgelse -- High variability suggests glycemic index is unreliable indicator of blood sugar response -- har vist endnu et alvorligt problem med at bruge det glykæmiske indeks til at vurdere ens kost.

Forskere fra Jean Mayer USDA Human Nutrition Research Center on Aging (USDA HRNCA) ved Tufts University har påvist, at det glykæmiske indeks kan variere med et gennemsnit på 20 procent hos en enkelt person og 25 procent fra person til person.

I randomiserede, kontrollerede, gentagne forsøg med 63 raske voksne, fandt forskerne, at de enkelte blodsukkerreaktioner efter indtagelse af en fast mængde af hvidt brød kunne spænde over alle tre glykæmisk indeks kategorier (lav, medium eller høj).

Undersøgelsen tyder på, at det glykæmiske indeks kun har begrænset anvendelighed som et redskab til at forudsige, hvordan en fødevare påvirker blodsukkeret.[2]

Det betyder ikke, at det glykæmiske indeks er helt uden betydning. Det har givetvis betydning i forbindelse med individuel kostvejledning til fx diabetespatienter, og det kan have en vis værdi, når fx diætister og andre fagfolk tilrettelægger kostplaner til svært overvægtige.

Men det er alt for upræcist og kompliceret til, at overvægtige selv kan bruge til noget fornuftigt.

Det værste ved den måde, som det glykæmiske indeks ofte bliver brugt på, er, at det bliver en ekstra besværlig ting at tage højde for -- i tillæg til alt det andet, som overvægtige bliver fortalt, at de skal ændre på, når de går i gang med nye kostvaner. Det er ofte med til, at overvægtige netop ikke har overskud til at få løst deres vægtproblemer.

Det tager tid, energi og viljestyrke at indføre ideen om at spise mad med lavt glykæmisk indeks og holde sig fra mad med høj glykæmisk indeks. Det fjerner fokus fra det som betyder mest, når formålet er vægttab. Resultatet.

De tabeller og anvisninger om glykæmisk indeks, som du finder i diverse slankebøger er stort set ubrugelige, og du risikerer at gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at bruge dem.

Kilder:

[1] Bernd Schultes m.fl. Glycemic increase induced by intravenous glucose infusion fails to affect hunger, appetite, or satiety following breakfast in healthy men. Appetite. Volume 105, 1 October 2016, Pages 562–566.
http://dx.doi.org/10.1016/j.appet.2016.06.032

[2] Nirupa R Matthan m.fl. Estimating the reliability of glycemic index values and potential sources of methodological and biological variability. The American Journal of Clinical Nutrition. First published September 7, 2016, doi: 10.3945/ajcn.116.137208

Annoncer fra google, som vi ikke har indflydelse på:
...