Slankenyt 419, uge 47, 2016
For lidt lys om morgenen og for meget om aftenen er forbundet med risiko for fedme
Ældre mennesker, der udsættes for meget lys om aftenen og svagt lys om morgenen, er mere tilbøjelige til at tage på, hvorimod meget lys om morgenen og svagt lys om aftenen fremmer vægttab. Det viser en japansk undersøgelse, der strakte sig over to år.
For lidt lys først på dagen og for meget sent på dagen var forbundet med fedt på maven, uafhængigt af andre faktorer som kalorieindtag, motion og hvornår folk faldt i søvn eller vågnede.
Kilde: Kenji Obayashi, Keigo Saeki and Norio Kurumatani. Ambient Light Exposure and Changes in Obesity Parameters: A Longitudinal Study of the HEIJO-KYO Cohort. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Online July 6, 2016.
DOI: http://dx.doi.org/10.1210/jc.2015-4123
Kommentar:
Det er bedst og sundest at få meget naturligt dagslys tidligt på dagen og kun svagt lys sidst på dagen (undgå fx at kigge for meget på skærme om aftenen -- især lige før sengetid).
Læs også: God døgnrytme, lettere vægttab
Øget udsættelse for kunstigt lys er i flere undersøgelser blevet sat i forbindelse med fedme blandt mennesker og mus.
Læs også: Døgnrytme og fedme
Rod i den naturlige døgnrytme menes at medvirke til fedme.
Læs også: Bedre døgnrytme giver øget velvære
Kunstigt lys kan forstyrre kroppens døgnrytme, og det kan have mange uheldige konsekvenser.