Slankenyt 420, uge 48, 2016
Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding
Mus, der overtager tarmbakterier fra overvægtige mennesker, bliver tykkere end mus, der overtager normalvægtiges tarmbakterier, selv om musene får den samme kost.
Det bekræfter et studie fra DTU Fødevareinstituttet, som samtidig søger nye vinkler på årsagerne til denne sammenhæng.
Menneskers tarmbakterier er gentagne gange blevet forbundet med fedme.
Læs mere på food.dtu
Det store spørgsmål er stadig, hvordan vi kan bruge denne viden i praksis. Men det er sandsynligt, at mennesker med en sund og varieret tarmflora ikke har så let ved at blive overvægtige som de mennesker, der har en begrænset tarmflora, der evt. indeholder forholdsvis flere "dårlige" bakterier.
Det er endnu ikke klart, hvordan sammensætningen af bakterier i tarmene kan påvirker vores tendens til at tage på, men alt tyder på, at en sund mikrobiota (tarmflora) kan være en god hjælp til at holde vægten nede.
Nogle af de tidligere undersøgelser har været nævnt her i nyhedsbrevet, fx i artiklen: Tarmbakterier forbundet med fedt på maven
Hvad du kan gøre:
- Vælg en varieret fiberrig kost (spis hovedsagelig planter). Spis godt med grøntsager. Suppler med bælgfrugter (linser, bønner, ærter), frugt og fuldkornsprodukter.
- Spis bladgrønt hver dag. Mere om, hvorfor det er vigtigt, i artiklen: Bladgrønt styrker de gavnlige bakterier i tarmen
Slankeklub.dk opdateres
Hjemmesiden til slankeklub.dk er ved at blive opdateret, og der kan opstå perioder, hvor ikke alt virker, som det skal. Nogle tekster og funktioner ændres.
Medlemskabet af slankeklubben er gratis for alle, der accepterer brugerbetingelserne.
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du tilmelde dig her
Log ind i klubben, læs programmet og skriv gerne ved de enkelte dele, hvis du har spørgsmål eller kommentarer :-).