Slankenyt 421, uge 49, 2016
Bønner og ærter mætter bedre end kød
Et nyt studie har vist, at et proteinrigt måltid baseret på bønner og ærter fik deltagerne til føle sig mere mætte set i forhold til et proteinrigt måltid baseret på kalvekød og svinekød. Samtidig viste studiet også, at hvis deltagerne havde spist et proteinrigt måltid baseret på bønner og ærter, så indtog de 12 – 13 % færre kalorier i deres efterfølgende måltid, end hvis de havde spist et måltid baseret på kød.
Mest interessant var det måske, at studiet også viste, at et mere proteinfattigt måltid baseret på bønner og ærter var lige så mættende og velsmagende som et proteinrigt måltid baseret på kalvekød og svinekød, også selv om fibermængden stort set var ens.
"Det står jo lidt i modsætning til den gængse opfattelse af, at man især skal spise mange proteiner, fordi de er meget mættende. Nu er der noget, der tyder på, at man kan spise et måltid, der er fiberrigt, men uden også at være helt så proteinrigt og samtidigt få samme mæthedseffekt. ..."
udtaler den hovedansvarlige for studiet, professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet >>
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/11/boenner-og-aerter-maetter-bedre-end-koed/
Kilde: Anne Raben m.fl. MEALS BASED ON VEGETABLE PROTEIN SOURCES (BEANS AND PEAS) ARE MORE SATIATING THAN MEALS BASED ON ANIMAL PROTEIN SOURCES (VEAL AND PORK) – A RANDOMIZED CROSS-OVER MEAL TEST STUDY.
Food & Nutrition Research 2016, 60: 32634 - http://dx.doi.org/10.3402/fnr.v60.32634
Kommentar:
Linser (også bælgfrugter) indeholder endnu flere proteiner end bønner og ærter. Hvis du ønsker ekstra meget protein i din kost, kan du derfor vælge retter med linser.
Det er dog sjældent nødvendigt at øge kostens proteinindhold, fordi man ønsker at tabe sig.
Du kan læse mere om proteiner til overvægtige i artiklen: Nok protein på den bedste måde
Læs evt. også om protein i e-bogen: Proteinhysteri
Hvis du har brug for eller ønsker flere proteiner i din kost, så vælg de vegetabilske kilder til proteiner.
Læs evt. også artiklen: Mere protein på den gode måde