Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Gratis e-bog


Se evt. også:
slankeprogram.dk
proteinkur.dk
slankeprodukter.dk
kalorietabel.dk
slanketip.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter som e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 457, uge 39, 2017



Er din kalorieindtagelse påvirket af, hvor mange kalorier, du mener, du indtog tidligere?

På trods af, at deltagerne i en undersøgelse spiste den samme morgenmad, lavet af de samme ingredienser, indtog de flere kalorier i løbet af dagen, når de troede, at deres morgenmad indeholdt færre kalorier, end den gjorde.omelet

I et forsøg blev 26 deltagere på to forskellige dage fortalt, at den omelet, de spiste til morgenmad, enten indeholdt to eller fire æg.

I virkeligheden indeholdt omeletten begge gange tre æg. De fik altså, uden at vide det, præcist den samme mængde mad begge gange, de mødte op til forsøget.

Når deltagerne troede at omeletten var mindre, var de mere sultne efter to timer, de spiste mere pasta til frokost, og de indtog i alt flere kalorier i løbet af dagen, end når de samme deltagere troede, at de havde spist en større omelet.

Undersøgelsens leder, Steven Brown, udtalte om undersøgelsen: "Tidligere undersøgelser har vist, at personers forventninger kan påvirke deres efterfølgende følelser af sult og mæthed og til en vis grad deres senere kalorieindtagelse."

Som led i undersøgelsen tog forskerne blodprøver fra deltagerne. Efter at have analyseret niveauer af sulthormonet ghrelin, så det ikke ud til at forskellen i sult og mæthed kunne tilskrives deltagernes fysiologiske respons på måltidet.

Det var altså sandsynligvis deres hukommelse (eller hvad de troede, de havde spist), der afgjorde, om de indtog flere kalorier.

Kilde: You are what you think you eat

Kommentar:

Der er tale om et lille forsøg, og det er uvist, i hvor stor udstrækning vores fornemmelse eller mening om kalorieindtagelse påvirker vores sult og mæthed på længere sigt.

Vi ved fra mange undersøgelser, at vores overbevisning kan have stor indflydelse på, hvordan vi oplever verden og reagerer på den.

Hvis vi mener, at et måltid ikke indeholder så mange kalorier, som vi plejer at indtage (uanset om det er rigtigt eller ej), kan vi åbenbart føle et øget behov eller en øget trang til kalorier senere. Vores tendens til at kompensere, så vi mere eller mindre indtager den samme mængde kalorier, som vi plejer, kan også være en forklaring på, at vi har let ved at indtage ekstra kalorier senere, hvis vi kun har indtaget få kalorier (eller tror, at vi kun har indtaget få kalorier).



Annoncer fra google, som vi ikke har indflydelse på:
...