Slankenyt 470, uge 34, 2018
Hvorfor sløver fedme vores smagsløg?
Sandsynligvis fordi fedme resulterer i færre smagsløg.
Et hold forskere fordrede i 8 uger gnavere med enten en almindelig kost bestående af kun 14 % fedt eller en fed kost, som bestod af 58 % fedt.
Efter de 8 uger havde overvægtige mus færre smagsløg end de normalvægtige mus. Faktisk fik mus på den fedtrige kost antallet af deres smagsløg reduceret med 25 %.
Forskerne fandt også, at overvægtige mus havde højere niveauer af en proinflammatorisk celle kaldet TNF-alpha, en klasse af proinflammatorisk cytokiner.
Forskerne manipulerede genetisk med et hold mus, som derefter ikke var i stand til at producere disse cytokiner, og disse mus mistede ikke smagsløg, selv om de fik en fedtrig kost og blev overvægtige.
Forskning har vist, at fedme øger inflammation (betændelsestilstand), og denne nye undersøgelse fremmer teorien om, at den samme inflammation er ansvarlig for det reducerede antal smagsløg.
Disse resultater viser, at lav grad af kronisk inflammation forårsaget af fedme sandsynligvis er årsagen til smagsdysfunktion hos svært overvægtige mennesker, fordi inflammationen øger smagsløg-celledød, samtidig med at den hastighed, hvormed nye smagsløgsceller bliver dannet i tungen, falder.
Kilde: Andrew Kaufman, Ezen Choo, Anna Koh, Robin Dando. Inflammation arising from obesity reduces taste bud abundance and inhibits renewal. PLOS Biology. March 20, 2018. https://doi.org/10.1371/journal.pbio.2001959.
Kommentar:
Et af de helt store problemer, som svært overvægtige har med at fastholde et vægttab, er, at de har "brug for" mere mad og mad, der smager af mere, for at blive mætte og tilfredse med et måltid.
En del af løsningen er at spise store mængder mad med høj slankeværdi