Slankenyt 504, uge 11, 2020
Ingen dokumentation for urtemedicin til vægttab
Forskere fra University of Sydney har foretaget den første globale gennemgang af urtemediciner til vægttab og fandt utilstrækkelig dokumentation for en virkning.
Den systematiske gennemgang og metaanalyse af 54 randomiserede kontrollerede forsøg, der sammenligner virkningen af urtemedicin og placebo til vægttab hos over 4000 deltagere, fandt, at til trods for nogle af urte-præparaterne gav statistisk større vægttab end placebo, var vægttabet mindre end 2,5 kg og derfor ikke af klinisk betydning.
Forskerne konkluderede, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at anbefale urtemedicin til behandling af vægttab.
___
Kommentar:
Det er også værd at bemærke, at et mindre vægttab fra at tage urtemedicin alligevel ikke kan fastholdes, eftersom det lille vægttabet, der evt. kan opnås, næsten altid blot er tab af væske eller afføring eller et midlertidigt resultat af øget stofskifte/forbrænding.
Når urtemedicin virker er der også risiko for bivirkninger.
Det værste ved at forsøge med urter, kosttilskud, medicin eller andre præparater er, at disse præparater og kure fjerner fokus fra det, som betyder mest, og alene derfor er en rigtig dårlig ide.