Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 77. Uge 3. 2007

1) Drikker du dig større?

I et forsøg med 31 voksne mennesker opdagede forskerne, at deltagerne spiste lige så meget mad, når de også drak sodavand med sukker, som når de kun drak vand eller sukkerfri sodavand til maden.

Andre undersøgelser har afsløret, at folk fejler i at ”kompensere” for kalorierige drikkevarer ved at spise mindre mad, end de ellers ville have gjort.

(Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, december 2006).

Kommentar

De kalorier, du drikker, er altså sandsynligvis alle ekstra kalorier, der sætter sig, og som du egentlig forholdsvis let kan undvære.

At det især er de flydende kalorier, vi tager på af, fordi de ikke mætter, understreges af en anden undersøgelse, der viser at salt medvirker til overvægt, fordi mere salt i maden får os til at drikke mere ...


2) Salt mad øger risikoen for at udvikle fedme

En finsk undersøgelse viser en sammenhæng mellem salt og fedme. Årsagen er, at salt gør dig tørstig, men at vand ikke længere er den naturlige måde at slukke tørsten på.

Kilde: Heikki Karppanen, Eero Mervaala. Sodium Intake and Hypertension. Progress in Cardiovascular Diseases Volume 49, Issue 2, September-October 2006, Pages 59-75). DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.pcad.2006.07.001

Kommentar:

Der er mindst fem andre problemer forbundet med at indtage for meget salt.

1) Bruger du for meget salt, vil du svække dine smagsløg, og du vil efterhånden finder friske grøntsager kedelige i smagen – medmindre de tilsættes salt, krydderier, en del dressing e.l.

Bruger du meget salt, har du svært ved at smage nuancerne i rå salater og mange frugter.
Begrænser du brugen af salt (og krydderier), begynder sunde råvarer efterhånden at smage meget bedre, fordi dine smagsløg ændrer sig.

Fx er der svært at krydre friske frugter, og hvis du ikke kan lide at gnaske en agurk eller gulerod, ”fordi den ikke smager af noget”, vil du på længere sigt få svært ved at fastholde et vægttab.

Når du først er blevet vænnet fra at spise krydret og saltet mad – og selv meget lidt er nok til at give maden smag – får du pludselig meget lettere ved at holde dig til sund slankemad.

2) For meget salt medvirker til afkalkning af dine knogler. Indeholder din kost for meget salt, begynder du at udskille kalk i urinen, hvilket indikerer at knoglerne afkalker.

Eftersom mange kaloriefattige slankekure i forvejen resulterer i et kalkindtag, der ligger i underkanten af det daglige behov, er det især uheldigt at spise for meget salt på en streng slankekur.

3) Salt binder væske og får dig let til at se tykkere ud, end badevægten viser. Det er nyrerne, der opretholder saltbalancen i kroppen. Når du spiser for meget salt, forsøger nyrerne at udskille det igen, men sker det ikke hurtigt nok ophober væsken sig.

Er din krop meget saltholdig, ser den ikke alene mere overvægtig ud, end den egentlig er, den føles også tungere.

4) Salt stimulerer. En del mennesker, som spiser for meget salt, gør det for at blive stimuleret. De er trætte eller uoplagte og føler et salte ting giver dem et lille pift. De har brug for mere eller bedre søvn, sund mad og motion – ikke salt.

Læs evt. mere om stimulanser her:
http://www.nomedica.dk/stimulanser.htm

5) Salt skader din sundhed. Et lavere saltindtag kan være med til at nedsætte blodtrykket og mindsker bl.a. risikoen for hjerte-karsygdomme. Da Finland halverede saltindtaget, steg gennemsnitsalderen med seks år. Om årsagen udelukkende var det lavere saltindtage er uvist, men en lavere saltindtagelse vil i hvert fald væsentlig mindske risikoen for hjerteanfald.

Tips til hvad du kan gøre for at begrænse dit saltindtag:

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab