Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 82. Uge 15, 2007

  1. Mail: Kalorier
  2. Mail: Overvægt og sukkersyge
  3. Overvægt øger risikoen for kræft i livmoderen

Kære læser

Debatten om kalorier fortsætter!

I sidste nyhedsbrev bragte jeg nogle mails vedr. kalorier og vægttab.

Mange overvægtige forstår ikke, hvorfor de har SÅ svært ved at tabe sig, selv om de indtager forholdsvis få kalorier. Lidt mere om emnet denne gang.

Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet.

Er der bestemte emner du ønsker, vi skal tage op i nyhedsbrevet?

Med venlig hilsen
John Buhl


1) Mail: Kalorier

Hej.

Jeg har omlagt min kost og har tabt mig 25 kg for 4 år siden. Min vægt har svunget med 3 -4 kg, men jeg har taget 3 kg på yderlig og dem forsøger jeg på at komme af med nu, men det lykkedes ikke for mig, jeg får ca. 1200-1400 kcal om dagen og jeg går ca. 4 timer om ugen. Jeg får eltroxin og mit stofskift er ok. Nogle gange er jeg sulten lige efter jeg har spist og er nød til at spise lidt mere, for ellers bliver jeg dårlig. Har du et bud på, hvad der eventuelt kan være galt. På forhånd tak.

MVH. Jette

Hej Jette

Hvis dit stofskifte er ok, er det fysisk umuligt, at du ikke taber dig ved at holde dig på 1200-1400 kcal dagligt.

Du får ikke talt det hele med eller regner forkert. Det er helt normalt.

Hvor meget din krop forbrænder afhænger af mange faktorer, men især din vægt (jo mere du vejer, desto flere kalorier forbrænder du), dit aktivitetsniveau og din fedtprocent (hvor mange muskler du har i forhold til fedt).

Som du kan se, har du brug for mere end 1200-1400 kcal dagligt, selv hvis du slet ikke er fysisk aktiv.

Det er muligt, at du holder dig på ca. 1200-1400 kcal de fleste dage, men har dage hvor du kommer langt højere op, så dit gennemsnit er højere, end du tror (det er ofte tilfældet).

Det er dit GENNEMSNITLIGE kalorierindtag over tid, der afgør din vægt.

Du skal først og fremmest blive HELT bevidst om, hvor overskuddet af kalorier kommer fra, og hvor meget motion/fysisk aktivitet du får.

Det gør du ved at skrive dagbog i nogle uger, hvor du skriver ALT ned - ISÆR de dage og perioder, du måske helst vil glemme :-)!

Det er også muligt/sandsynligt, at du ganske enkelt hver dag spiser eller drikker noget, du ikke får talt med i dit kalorierregnskab.

Brug evt. kalorietabellen her, og få talt det hele med.

Efter nogen tid kan du udregne din gennemsnitlige kalorieindtagelse (vs. kalorieforbrænding med motion), og se hvad du skal ændre på.

Læs mere om vægtkontrol

Senere skal du lære bare at spise fornuftigt, når du er sulten (og kun når og indtil du ikke længere er sulten) uden at tænke på kalorier. Det allerbedste er nemlig at lære at spise på en måde, så du helt kan slippe for alt det besvær med at tælle kalorier mv., for at holde styr på vægten.

Du vejer jo ikke ret meget for meget (jeg kan ikke vurdere det ud fra din mail). Du kan derfor også vælge at blive ved med at spise, som du gør, eller blot lave små justeringer, og i stedet forbrænde lidt flere kalorier hver dag med motion/fysisk aktivitet.

Med venlig hilsen
John Buhl


Jeg bragte en mail i sidste slankenyt fra en læser (Lise), som ikke forstod hvorfor hun ikke tabte sig, selv om hun kun indtog 1000 - 1200 kcal dagligt. Jeg skrev at det var umuligt ikke at tabe sig ved så lavt et indtag (især hvis man er overvægtig!)

Det fik en anden læser til at skrive ...

2) Mail: Overvægt og sukkersyge

Mine kommentarer til Lise

Jeg tror det er rigtigt, at du kun indtager de kalorier du sige – det er det samme med mig (jeg skrev alt op og vejede alt) og ingen troede på mig - heller ikke min læge, MEN ved en familiekomsammen spiste jeg sammen med en svigerinde, der har sukkersyge og da hun havde set hvad jeg spiste og målte mit blodsukker til 26 næste morgen kl. 9 – var det ikke så fjernt med en forklaring - JEG HAR SUKKERSYGE – og det tror jeg også du har.

Jeg havde sukkertrang, så jeg havde kvalme af det. Kunne efterhånden næsten ikke gå (det viste sig at være nervebetændelse).

Jeg var nu klar over, at der var noget galt men søgte altid på nettet under ”stofskifte” for efter et grimt fald, hvor jeg slog hovedet kastede jeg op i 2-3 uger og havde efter den omgang heller ikke tabt mig.

Da jeg efter familiefesten forlangte, at min læge undersøgte blodsukker og efter ½ års ventetid fik det ordentligt undersøgt på hospitalet fik jeg Oralbet. Herefter har jeg indtil nu tabt ca. 10 kg. Fået det meget bedre i mine ben, sår og lign. vil igen læges, min hud er ikke så sart osv.

Jeg tror at sætningen med at ”du får sukkersyge af overvægt” skal ændres til ”du bliver overvægtig af bestemte typer sukkersyge”. Forlang at få det undersøgt af specialister - lad ikke spidse af med ”at det skal motioneres væk”, det holder ikke.

PAS PÅ SKJULT SUKKERSYGE – man bliver meget syg.

Hilsen Ulla

Hej Ulla

Godt, at du fandt ud af, hvad der var galt.

Har man mistanke om sukkersyge er det afgjort vigtigt, som du siger, at gå til læge og få det undersøgt.

Uanset om man er syg eller rask bruger kroppen et vist minimum af kalorier til bare at være i live (hjerteslag, åndedræt osv.). Så, hvis man da ellers kan trække vejret, er det ikke muligt kun at indtage 1000-1200 kalorier dagligt (i gennemsnit over en periode) uden at tabe sig.

Lise siger hun indtager 1000 - 1200 kcal, løber ½ time til 45 min, er overvægtig, og taber sig alligevel ikke.

Det er HELT umuligt, uanset hvordan du vender og drejer det, også selv om hun evt. skulle have sukkersyge (hvilket nok/forhåbentlig ikke er tilfældet).

Vi har ofte meget lettere ved at narre os selv, end vi er bevidste om. Det er sådan set helt normalt. Det betyder blot, at overvægtige, der ikke forstår hvorfor de ikke taber sig, skal se kritisk på hvad de egentlig spiser (hvad er det, de overser eller ikke rigtig regner for noget).

Det klares bedst ved at skrive slankedagbog, og lære at tælle det hele med!

Derefter bliver det muligt at se, hvad der er galt (hvad der forklarer overvægten), og gøre noget effektivt ved det.

De rigtige kostvaner kan ofte afhjælpe sukkersyge. Jeg synes derfor, at du skal få en snak med din læge om at gennemføre radikale forbedringer i kost og livsstil med henblik på at slippe for din sukkersyge (eller i hvert fald væsentligt reducere dit behov for medicin).

Videnskabelige undersøgelser viser, at sukkersyge i mange tilfælde kan helbredes med gennemgribende kostændringer (ikke de ændringer sukkersyge normalt anbefales).

Der er lige kommet en fremragende bog om emnet på engelsk
Flere oplysninger her:
http://www.nealbarnard.org/

(henvis evt. din læge til hjemmesiden, hvis han ikke kender til den mulighed).

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Overvægt øger risikoen for kræft i livmoderen

En europæisk undersøgelse af 223.000 kvinder, har vist:

  1. Risikoen for kræft i livmoderen er næsten dobbelt så stor blandt svært overvægtige kvinder (BMI over 30) som blandt normalvægtige.
  2. For ekstremt overvægtige (BMI over 40) er risikoen hele tre gange større.

(cancer.dk 23-03-2007)

Andre undersøgelser viser, at en kost, der er rig på frugt og grøntsager er med til at forebygge brystkræft.

Altså endnu en god grund til, at overvægtige sørger for at spise godt med frugt og grønt – uanset om de taber sig eller ej.

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab