Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 85. Uge 19, 2007

  1. Mail: Fordeling af kosten?
  2. Mail: Protein
  3. En lille slankehistorie

1) Mail: Fordeling af kosten?

Hej John.

Nu har jeg gennem længere tid fået dit nyhedsbrev og specielt igennem den sidste tid er jeg blevet mere og mere i tvivl om, hvordan fordelingen af kosten skal være. Jeg har meget svært ved at blive mæt uden proteiner og jeg bryder mig ikke specielt meget om bønner m.v. og jeg har det på den måde, at hvis man skal tvinge sig selv til at spise noget, man ikke bryder sig om, så vil det mislykkes.

Jeg havde selv tænkt på en kostfordeling på 50 % kulhydrat (af de fiberrige, gode slags, naturligvis) samt hhv. 25 % protein og fedt. Er dette for lidt kulhydrat eller er det passende?

På forhånd tak

Hilsen
Christine

Hej Christine

Hvis en større del af det protein, du får, kommer fra animalske fødevarer er 25 % alt for meget, men ellers er det lige meget.

Det mest passende er, at du bare spiser sundt og alsidigt uden at tænke på protein, kulhydrat eller fedt.

Mere om sund kost her

De fleste, der begynder at bekymre sig om eller regne på forholdet mellem protein, kulhydrat og fedt begynder faktisk ofte at spise mere usundt.

Vælg sunde fødevarer og spis, hvad du lige har lyst til.

Det er både sjovere og sundere.

Så længe du ønsker at komme ned i vægt, skal du naturligvis indtage færre kalorier, end du bruger, men det giver ofte sig selv, når du vælger at spise meget sundt ... eller kræver i hvert fald ikke ret meget opmærksomhed på maden.

Protein-, fedt- og fiberrige fødevarer mætter mere end andre fødevarer. De sundeste mættende fødevarer er fiberrige fødevarer = frugt, grønt, bønner, fuldkornsprodukter og nødder.

Med venlig hilsen
John Buhl


2) Mail: Protein

Hej John.

Da jeg dyrker motion i et fitness center, er det svært at overse forbruget af proteinpulver osv. Er dette lige så skadeligt, som andet protein indtag?

Hvis jeg må anbefale en kur, bliver det vægtkonsulenternes. Deres råd om frugt og grønt til hvert måltid gør, at kødet ikke fylder så meget i dagligdagen. Kød og andre animalske proteinkilder tæller i pointregnskabet og det gør frugt og grønt ikke.

Det kan vel være det der tæller? Har engang hørt fra en sygeplejerske, at 125 g kød om dagen er nok til at dække et voksent menneskes behov for protein- er det sandt?

Venlig hilsen
Anja

Hej Anja

Der findes mange forskellige proteinprodukter. De sundeste indeholder vegetabilsk protein (fx sojaprotein). Det er unødvendigt at tage proteintilskud.

Proteiner lige efter fx styrketræning hjælper dog muligvis med til at opbygge muskler.

0 gram kød om dagen er nok til at dække et voksent menneskes behov for protein!

Der er nemlig ingen grund til at spise kød for at få nok protein. Det er en gammel sejlivet myte.

Alle fødevarer indeholder protein – også frugt og grøntsager.

En sund eller bare nogenlunde sund kost indeholder al den fedt, kulhydrat og protein, du har brug for. Der er ingen grund til at regne på det. Og da SLET ikke at bekymre sig om det.

Mere om protein her

Med venlig hilsen
John Buhl


3) En lille slankehistorie

Hej ”Slankenyt”

Her kommer lige min lille slankehistorie.

Jeg har tabt mig fra 74 kg til 61 kg i løbet af ½ år på følgende måde.

Min kondition var helt i bund. Jeg er nu 54 år, men da jeg var 43, besluttede jeg, at der skulle ske noget nyt hvad angår arbejde. Indtil da havde jeg arbejdet i bank fra jeg var 21 år. Jeg begyndte at læse, og endte med at blive lærer. Det betød, at jeg fra at være rimelig fysisk aktiv i banken blev meget stillesiddende. 2 år på HF og 4 år på seminariet gjorde, at min vægt stille og roligt gik opad. Samtidig fik jeg konstateret et lettere forhøjet kolesteroltal.

For knap 2 år siden tog jeg så en dyb indånding. Kosten var blevet omlagt en lille smule pga. kolesteroltallet, men det var nu ikke meget, da jeg aldrig har levet ”fedt”. Men ... jeg begyndte for det første at skrive ALT op, som jeg puttede i munden. Så kunne jeg efter aftensmaden gøre op med mig selv, om jeg havde gjort noget, som ikke var godt. Samtidig begyndte jeg at gå – at gå stærkt og langt – hver dag, forstås. Og uanset vejret. I løbet af ret kort tid gik vægten lidt ned, men så stod den stille igen. Her er det så, at der kræves viljestyrke – viljestyrke til at fortsætte.

Jeg har aldrig troet på mirakelkure eller at sulte sig, så jeg fortsatte. Men det var da irriterende, at der pludselig var stilstand. Denne stilstand holdt sig i ca. 1½ måned. Så begyndte vægten igen at dale ganske langsomt, men sikkert – vel at mærke uden at jeg havde ændret på mit spisemønster eller mine raske gåture.

Faktisk tabte jeg ca. 9-10 kg i løbet af 5 måneder på den måde. Så gjorde jeg noget, som tog de sidste 4 kg væk. Jeg købte mig en rigtig god cykel og begyndte at cykle til og fra arbejde hver dag. Jeg har knap 9 km hver vej, så jeg cykler altså 17-18 km hver dag. Det tog de sidste overflødige kg væk.

Jeg cykler stadig – både sommer og vinter – og har ingen problemer med at holde vægten. Jeg er 171 cm høj, vejer mellem 60 og 61 kg og mit BMI er 20,9, og jeg sulter altså ikke. Jeg spiser også både flæskesteg og chokolademousse, men naturligvis ikke i vildt store mængder, da jeg stadig har dette irriterende kolesteroltal at tage hensyn til.

Det eneste jeg ikke gør længere, og som jeg var meget slem til at gøre tidligere, er, at jeg spiser mig ikke overmæt. Jeg har lært, at mæthedsfølelsen først kommer ca. 20 minutter efter, at jeg er startet med at spise.

Jeg er en hurtigspiser, og derfor ved jeg nu, at jeg skal stoppe, lige så snart jeg føler de første tegn på mæthed, og jeg forsøger at være ”sund”, når jeg spiser mellemmåltider.

Denne ”opskrift” virker for mig. Mon ikke den også kan virke for andre.

Ellen

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab