Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 91. Uge 33, 2007

  1. Dårlig fedtforbrænding kan give overvægt
  2. Mail: Kosttilskud?
  3. Mail: Mangler lige det sidste

1) Dårlig fedtforbrænding kan give overvægt

I et forsøg med rotter har det vist sig, at rotter, som havde en arvelig tendens til at forbrænde fedt langsommere, tog lettere på, sammenlignet med andre rotter.

Forsøget tyder på, at det er sværere for nogle mennesker med tendens til fedme at bruge energi fra den fedt de spiser og brænde fedt fra deres egne fedtdepoter. Det er måske grunden til, at de let overspiser for at få nok energi.

Tidligere undersøgelser blandt mennesker har fundet, at de mennesker som brænder fedt langsommere har lettere ved at tage på.

Det interessante ved undersøgelsen var også, at der ingen vægtforskel var på de to grupper rotter, når de spiste fedtfattigt. Men når dyrene skiftede til en mere fed kost, tog rotterne, der havde sværere ved at bruge fedt som energikilde, 36 % mere på i vægt end de rotter, der ikke havde svært ved at brænde fedt som energi, selv om de kun indtog 14 % flere kalorier.

(Kilde: Metabolism. Clinical and Experimental.
Volume 56, Issue 8, Pages 1124-1130 (August 2007)
Reduced capacity for fatty acid oxidation in rats with inherited susceptibility to diet-induced obesity.)

Kommentar:

At nogle mennesker har sværere ved at forbrænde fedt betyder ikke, at de ikke kan tabe sig, men det betyder, at de skal gribe tingene rigtigt an. Det er bl.a. vigtigt at spise fedtfattigt, men det er naturligvis også vigtigt generelt at holde indtagelsen af kalorier under den mængde kalorier, der forbrændes. Overskud af kalorier – uanset om de kommer fra protein, kulhydrat, fedt eller alkohol – medvirker til overvægt.


2) Mail: Kosttilskud?

Hej John.

Jeg har bare lige et spørgsmål til sidste Slankenyt (nr. 90). Det er ang. kosttilskuddet Omnix.

Det undrer mig, at du anbefaler det, fordi for mig at se er det et MEGET stærkt præparat.

De reklamerer bl.a. med flg. "De fleste andre multivitaminer indeholder 5 µg (mikrogram) D-vitamin. OminiX indeholder 20 µg. De fleste andre multivitaminer indeholder højst 9 µg B12-vitamin. OmniX indeholder 400 µg."
http://helseonline.dk/product.asp?product=349&sub=23&page=1

Hvorfor i alverden skulle dette være en positiv ting?? 400 µg B12!? Det er jo 200 gange så meget, som vi har brug for! Hvordan skulle det være en fordel?

Mange tager jo præparatet som forebyggelse, dvs. uden de har mangel på noget. Så kan det da umuligt være sundt at overfylde sin krop med vitaminer i så store mængder. Og D-vitamin kan vi jo ikke engang udskille igen.

Jeg ved godt, at nogle har svært ved at optage visse vitaminer, men det blev der jo også taget hensyn til, da anbefalingerne blev udgivet. Anbefalingerne er jo med vilje sat "alt for højt".

Er det ikke bedre at tage et (hvis noget overhovedet!) præparat, der "kun" indeholder de anbefalede mængder - altså 100 % af de pågældende vitaminer/mineraler?

Vi skal jo ikke forglemme, at vores kost også gerne skulle bidrage med en masse vitaminer og mineraler.

På den måde bliver det vel hurtigt for meget "af det gode"?

Hilsen Maria

Hej Maria

Det kan du sådan set have ret i, men lige i denne sammenhæng havde læseren allerede fået konstateret for lidt B12 i blodet, og så er det ikke nok at tage en tablet med fx 9 mikrogram B12-vitamim.

B12-mangel er ikke til at spøge med, og eftersom tabletter med store mængder B12-vitamin som tilskud er uskadelige, er det langt bedre at tage den slags tabletter, end at få for lidt. Når læger ser tegn på B12-mangel, eller at B12-vitamin i blodet ligger i underkanten, ordinerer de ofte meget stærke tabletter (eller giver indsprøjtninger). Det skyldes bl.a. at nogle mennesker har meget svært ved at optage eller udnytte vitaminet, og der er risiko for at personen kun optager en brøkdel af vitaminet i tabletten.

De nuværende anbefalinger for D-vitamin (7,5 mikrogram/300 i.e.) for voksne er en væsentlig stigning i forhold til tidligere anbefalinger. Årsagen er de undersøgelser der tyder på at tidligere anbefalinger far for lave. Spædbørn, ældre og indvandrere bør få 10 mikrogram/400 i.e. D-vitamin dagligt. Mere om D-vitamin her.

Men ellers er det korrekt, at de anbefalede mængder af vitaminer og mineraler generelt er sat højere end de reelle behov.

Der er ikke enighed om hvilke mængder, der er bedst. Nogle mener, at den rette anbefaling snarere bør være 20 mikrogram/800 i.e. dagligt i lande der ikke får ret meget sol. Det er nok i overkanten, men producenten af OmniX mener altså at det er den bedste mængde, og har fået tabletten godkendt på det grundlag.

Jeg er helt enig med dig i, at der ikke er grund til at overdrive med vitamintilskud, og det bedste er at få det hele fra kosten (undtagen D-vitamin, som vi bør få fra solen og/eller kosttilskud), og kun af og til tage tilskud.

De fleste vitaminer, der "indeholder 100 % af det hele" er desværre langt fra de bedste (fx vælger de ofte det billige kunstige E-vitamin, indeholder ingen calcium, ingen magnesium osv.).

Jeg plejer at anbefale enten Omnimin eller OmniX som gode muligheder, men kun én tablet, og ikke to tabletter som anbefales på glasset, og ikke hver dag! (En OmniX tablet indeholder 200 mikrogram B12-vitamin og 400 i.e./10 mikrogram D-vitamin). Undtagelser er korte perioder med fx 2 stk. OmniX dagligt, for at genopbygge en mangeltilstand (fx som i sidste uge med B12-vitamin).

Med venlig hilsen
John Buhl

PS: Mange har spørgsmål om vitaminer og andre kosttilskud, og der er en generel forvirring om emnet. Derfor tager vi emnet op til debat i ”Ugeskrift for lægfolk” i løbet af de næste uger.

Interesserede kan læse mere – og evt. være med i den debat - ved at tilmelde sig
www.nomedica.dk


3) Mail: Mangler lige det sidste

Hej john.

Jeg har på et år tabt 8 kg, bare ved at tænke lidt over hvad jeg spiser. Vi drikker f.eks. stadigvæk rødvin til vores aftensmad.

Mit største problem er, at jeg ikke kan lade være med at veje mig hver dag, og vægten svinger jo meget. Jeg måler 176 og vejer 75,7. Jeg vil godt ned på 74 kg. Men jeg syntes det er svært. Jeg træner to gange om ugen i to timer, og hver morgen går jeg 4,7 km. Plus jeg også cykler 5 km hver dag.

Så jeg må vel bare finde mig i det?

Min mand har for højt blodtryk og får medicin for det. Jeg har hørt det skulle være godt at spise 6 g mørk chokolade om dagen, er det rigtigt?

Med venlig hilsen
Marianne

Hej Marianne

Du kan vælge at finde dig i det. Det er jo allerede flot, at du har tabt 8 kilo, og du vejer vel egentlig heller ikke længere for meget. Det er altid sværest at komme af med det det sidste kilo eller to.

Følg evt. slankeprogrammet her

Din mand skal droppe salt og gøre andet, der får hans blodtryk ned på en sund måde.

Det er rigtigt at en smule mørk chokolade kan have en gavnlig indvirkning, men det vil sandsynligvis ikke gøre den store forskel. Radikale kostændringer VIL gøre en væsentlig forskel!

Med venlig hilsen
John Buhl

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab