Slankenyt nr. 99. Uge 2, 2008
Kaloriekontrol virker på længere sigt
Den ”gammeldags” metode med at skære ned på kalorier og dyrke motion virker faktisk.
Det viste en gennemgang af 80 kliniske forsøg med overvægt.
Forskerne opdagede, at fokus på at begrænse indtagelsen af kalorier – med eller uden motion – var mest effektiv til at holde vægen nede over en periode på fire år.
Resultaterne var dog ikke dramatiske. I gennemsnit tabte deltagerne i disse studier fra 5 – 8,5 kg, og tog typisk lidt på igen senere.
Konklusionen på gennemgangen af de mange undersøgelser blev, at det hjælper at fokusere på at indtage færre kalorier i kosten og motionere. Det gav i gennemsnit et vægttab på 5 – 8,5 kg (5 % til 9 %) i løbet af de første 6 måneder.
Selv om nogle tager lidt på igen, konkluderede forskerne, at det er muligt at tabe sig og fastholde et vægttab ved at tælle kalorier.
Kilde: Journal of the American Dietetic Association. Volume 107, Issue 10, October 2007, Pages 1755-1767
Kommentar:
Glem den evindelige snak om protein, fedt og kulhydrat. De fleste mennesker indtager for mange kalorier – både fra protein, fedt og kulhydrat.
Fokuser på at spise masser af sunde fødevarer, som beskrevet i Sikker Slank programmet, så får du både nok protein, kulhydrat og fedt, uden at få for meget, og uden at få for mange kalorier.
Især hvis du skal tabe mange kilo, gælder det om at indtage færre kalorier på en måde, så du næsten ikke opdager det!
Det klarer du ved at tilegne dig – og begynde at holde af – sund mad, som du kan spise dig mæt i uden at indtage for mange kalorier.
10 uger med nye kostvaner — 16 kg lettere
"Efter utallige mislykkede slankekure, valgte jeg at tilmelde mig et tv program, hvor 10 overvægtige kvinder skulle teste 10 forskellige slankekure og livsstile. Jeg blev udfordret med livsstilen som veganer (en veganer indtager ikke animalske fødevarer ... heller ikke mælk og æg.
Jeg blev præsenteret for min coach Jesper N. Rasmussen. Han gav mig en masse spændende bøger, som blandt andet omhandlede det at ændre sine kostvaner, og kunsten at kunne overholde og udleve sin nye livsstil. Mine yndlingsbøger var: ”Fat For Life”, ”Sikker Slank” og ”Kunsten at ændre vaner”, alle tre bøger skrevet af John Buhl.
Jesper bad mig om at sætte mig et mål for, hvor mange kilo jeg ønskede at tabe mig på de 10 uger. Jeg ønskede et vægttab på ca. 20 kg. Et højt mål, men Jesper var optimistisk.
For at kunne smide så mange kilo på så få uger, var et liv som veganer ikke nok. Jeg skulle frasortere alt fedt og stivelse i min kost. Det var blandt andet, olie, kartofler og mel. Det vigtigste for et positivt vægttab er, at man skal forbrænde flere kalorier end man indtager. Jeg var ikke den store motionist, så det betød absolut ingen fedt og stivelse for mig! Ingen oliven, majs, brødcrutoner og dressing i min salat.
Salaten (bladgrønt) skulle være hovedbestanddelen i min daglige kost, derefter kogte grøntsager og til sidst måske lidt hjemmekogt grønsagssuppe.
Den første uge som veganer var svær. Jeg skulle undvære min ost, mit hvide brød og mit højt elskede daglige glas mælk! Kødet var ikke så slemt at undvære, da jeg altid har sat mest pris på det grønne! Slik og kager har aldrig sagt mig noget, så det skænkede jeg ikke en tanke.
Min største udfordring var, at skulle tilberede et lækkert og indbydende måltid som også mættede, derfor havde Jesper givet mig en bog med spændende og simple fedtfattige vegetaropskrifter. Veganer retterne var nøje afmærkede. Bogen hedder: ”Vegetar Light” skrevet af Karina Schramm. Bogen hjalp mig i de første uger med at komme godt i gang. Derefter kunne jeg selv finde på nye ting.
Mine indkøbsrutiner blev også meget anderledes. Før i tiden gik jeg lige forbi grøntafdelingen, som er det første man kommer til i min Brugs, og direkte til slagterafdelingen, for så at slutte af ved mælk og brød. Nu startede og sluttede mine indkøb i grøntafdelingen ... hvilket til min store overraskelse blev meget billigere, da jeg heller ikke længere kom forbi afdelingen for søde og sjove nipsting!
Min psyke kunne ikke følge med mit konstante vægttab. Jeg kunne ikke se at jeg havde tabt mig, og jeg følte mig stadig meget tyk. Men Jesper var god til at lytte til mig, og kunne forklare hvad jeg præcis gennemgik, at det var helt normalt. Han forklarede hvordan jeg skulle takle mine negative tanker. Nogle af de vigtige redskaber jeg fik, for at bevare og styrke min selvtillid, var at gøre lidt mere ud af mig selv, inden jeg tog på arbejde. Jeg skulle hver dag se mig selv, som en slank pige, i spejlet. Det gav pote! Jeg fik dagligt venlige kommentarer, og jeg følte mig positivt bemærket.
Jeg havde ugentlig kontakt med Jesper, det gav mig tryghed og en sikkerhed ved det jeg gjorde var godt og korrekt. Jesper var god til at give ris og ros på de rigtige tidspunkter, så min kampgejst fortsatte i et konstant tempo.
Kiloene raslede af mig, og mit humør fulgte med i den rigtige retning. Sikke meget nyt tøj jeg har købt, og samme mængde er smidt ud! Jeg er gået fra str. 50 ned til str. 42 i busker og fra XL til M og S i bluser.
Jeg har ikke nået mit næste mål (at veje 70 kg), men jeg fortsætter med at spise som jeg gør ... formegentlig resten af mit liv, da jeg ikke kan undvære min nye livsstil. Jeg drikker stadig ikke mælk, og spiser kun kød til nød, når jeg får gæster til middag, eller selv er i byen.
Jeg abonnerer på frugt og grønt fra Internettet, for det gør det endnu mere spændende hver uge, og indholdet i kassen er forskelligt hver gang. I kassen findes der også frugt og grønt, jeg normalt ikke ville købe, og noget som jeg aldrig har set før, det udfordrer mig til stadig at være kreativ i køkkenet.
Mine smagsløg har ændret sig, det hele smager af meget mere. Nu kan jeg ikke fordrage smagen af fed mad og salt.
Jeg er begyndt at dyrke motion, for at min krop kan blive ved med at bevare og med tiden, øge forbrændingen. Min motion består af styrketræning.
Jeg er blevet mere glad, og meget mere åben for nye udfordringer – jeg tør mere. Jeg er ikke længere hæmmet af en stor og tung krop - jeg orker meget mere! Jeg kan sove igennem en hel nat, da jeg ikke længere skal tisse op til 8 gange (hvor nogle af gangene var falsk alarm).
Jeg løber op af trapperne, og stiger gerne af bussen to stop før tid, for at få lidt frisk luft, og en rask gåtur. Jeg elsker at shoppe tøj, og nu prøver jeg tøjet i prøverummene, inden jeg køber det, og ekspedienten må gerne hjælpe mig! Jeg er ikke længere flov over at vise mig nøgen for min kæreste! Jeg har ikke længere et behov for at gemme mig i menneskemængden, jeg viser mig frem, og nyder den positive respons!
Jeg føler mig ikke længere tyk og fed, selvom jeg stadig mangler 10 kilo!
Jeg kan kun anbefale alle denne kostændring, og et godt råd er, at bruge en coach som Jesper i starten af forløbet, da der er mange dårlige vaner der skal ændres og mange tanker som skal bearbejdes.
Jeg ønsker jer en rigtig god fornøjelse!
Venlig hilsen og en stor tak til Jesper N. Rasmussen."
Marie Løye Balle
Læs evt. mere om, hvordan du taber dig på en sund og sikker måde her
Køb evt. coaching fra en Sikker Slank konsulent her. (punkt 3 eller 4).
Hvor meget du taber dig i løbet af 3 måneder afhænger af mange faktorer – især hvor meget du vejer og hvor godt du følger programmet – men vejer du fx 20 kg eller mere for meget vil du tabe 10-15 kilo i løbet af 3 måneder (måske lidt mere), hvis du følger programmet.
Er du ikke indstillet på at følge programmet 100 %, men blot følger nogle af principperne, vil du begynde at tabe dig, om end det nok vil gå noget langsommere.