Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 159. Uge 8, 2011

Forskere: Sværere at tabe sig med depression

Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem depression og fedme.

Nu har et forskerhold undersøgt sammenhængen mellem depression og vægttab hos kvinder.

Forskerholdet delte 203 kvinder, der både var deprimerede og svært overvægtige, op i to grupper.

Begge grupper skulle fokusere på at tabe sig, men den ene gruppe fik samtidig hjælp til at overvinde deres depression i form af kognitiv behandling (”cognitive-behavioral depression management”).

Konklusionen på undersøgelsen var, at svært overvægtige deprimerede kvinder tabte sig og forbedrede humøret i begge grupper, men der var flere i gruppen af kvinder, som fik kognitiv behandling, der endte med at tabe sig, end i gruppen af kvinder, som ikke fik kognitiv behandling.

Kilde: Jennifer A. Linde, Robert W. Jeffery m.fl. A Randomized Controlled Trial of Behavioral Weight Loss Treatment Versus Combined Weight Loss/Depression Treatment Among Women with Comorbid Obesity and Depression. Annals of Behavioral Medicine DOI: 10.1007/s12160-010-9232-2. (Online First, 28 September 2010)

Kommentar:

Overvægtige — især svært overvægtige, der samtidig lider af eller har udpræget tendens til depression — bør tilrettelægge deres slankeprojekt efter, hvordan de har det, og hvad der er vigtigt for dem.

Svært overvægtige deprimerede, der vil ned i vægt, kan med fordel følge programmet beskrevet i Sikker Slank kombineret med oplysningerne i e-bogen Depressioner — er der en naturlig løsning?

Vigtigst er:


Mail: Protein mod overvægt?

... efter min opfattelse skulle der være god dokumentation for, at vegetabilsk protein er godt på en slankekur.

Altså den protein, der findes i diverse grøntsager samt sojaprotein — og ikke animalsk protein og heller ikke valleprotein.

Sidstnævnte kan naturligvis anvendes i ringe grad, men kun som et mindre tilskud i forbindelse med mæthedsfølelsen.

Venlig hilsen
Winnie

Kære Winnie

Det er muligt, at protein øger mæthedsfornemmelsen. Nogle undersøgelser tyder på det, men der er faktisk ikke god dokumentation for påstanden.

Det kommer jo også an på, hvad du sammenligner med — fx om du sammenligner med småkager eller fiberrigt fuldkornsbrød, om du sammenligner en almindelig ret usund kost, der inkl. mange raffinerede fødevarer, med en mere proteinrig kost osv.

Det er oplagt mulighed for, at en del undersøgelser fejl- eller overtolkes.

Sammenlignet med en sund veganerkost, uden fokus på protein (og som faktisk indeholder lidt mindre protein end normalt), er der ikke noget som tyder på, at en proteinrig kost er bedre. Og proteinrig kost, hvor proteinerne kommer fra kød, vil sandsynligvis øge vægten.

Det er vigtigt, at få NOK protein, men en sund kost — med eller uden lidt animalske fødevarer — indeholder helt automatisk nok protein, så ingen grund til at bekymre sig om protein.

Jeg tvivler på, at det er klogt at anvende valleprotein i nogen som helst udstrækning.

Med venlig hilsen
John Buhl


Slanketip ...

Se kun på lækker mad, hvis du er sulten

Undgå at bruge for meget tid på at se på lækker mad.

Når du ser, lugter eller tænker på mad, risikerer du, at din krop begynder at forberede fordøjelsesprocessen.

Spyt produceres og din mave begynder at fremstille fordøjelsessafter til den mad din mave forventer.

Bugspytkirtlen stimuleres til at fremstille insulin, og insulinen kan begynde at omdanne glukosen i blodstrømmen til fedt, fordi den forventer en ny forsyning af mad.

Dit blodsukker falder, og du bliver sulten, selv om du ikke var sulten nogle minutter tidligere.

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner