Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 219. Uge 25, 2012

Kulhydratfattig, fedtrig kost øger risiko for hjerte-kar-sygdomme

I 1970-erne observerede man, at forekomsten af hjerte-kar-sygdomme var højere i det nordlige Sverige end andre steder i landet, og for mænd var forekomsten af hjerte-kar-sygdomme blandt de højeste i verden.

Västerbotten Intervention Program (VIP) blev oprettet i 1985 for at løse dette problem og blev senere udvidet til at omfatte hele landet. VIP omfattede bedre mærkning af fødevarer, sundhedsoplysning, madlavnings demonstrationer, helbredsundersøgelser og rådgivning, herunder kostvejledning.

Forskerne har nu gennemgået data fra projektet, der dækker 25 år fra 1986.

VIP-projektet resulterede i, at fedtindtaget blandt mænd i 1992 var reduceret med 3% og 4% for kvinder og var derefter det samme — og kolesteroltallet falder i den periode.

Efter 2004 begyndte niveauerne for total og mættet fedtindtag at stige, og vendte tilbage til et niveau over dem i 1986. Samtidig spiste befolkningen mindre komplekse kulhydrater. Denne ændring faldt sammen med, at medierne begyndte at skrive positivt om at spise mindre kulhydrat og mere fedt.

Derefter begyndte kolesteroltallet igen at stige i befolkningen.

Forskerne undersøgte også BMI og fandt, at der ikke var nogen ændring i befolkningens vægt — den var stødt stigende i alle årene.

De konkluderede, at selv om lavt indtag af kulhydrat/højt fedtindtag ikke giver vægttab, der holder på længere sigt, og den type kost vil øge kolesterolindholdet i blodet og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Kilde: Ingegerd Johansson m.fl. Associations among 25-year trends in diet, cholesterol and BMI from 140,000 observations in men and women in Northern Sweden. Nutritional Journal 2012, 11:40. Pulished 11.6.2012. doi:10.1186/1475-2891-11-40
Hele undersøgelsen kan læses her som pdf

Kommentar:

De fleste diæter med et lavt indhold af kulhydrater er meget usunde.

Selv om kulhydratfattige diæter med ekstra fedt/olie ikke længere er populære, er de blevet erstattet af kure, med få kulhydrater men store mængder animalsk protein, og disse kure er måske endnu mere risikable på længere sigt.

De fleste danskere bør spise flere fulhydratholdige fødevarer i form af fx fuldkorn, frugt og grønt. Ikke mindre.

Vi var også lidt inde på emnet i sidste uge i artiklen
Fiberrig kost er sund og giver mindre mavefedt


Mail: om fasteperioder

Kære John

Jeg er uddannet kostvejleder og følger ivrigt med i alle de spændende nyheder i Slankenyt, jeg får tilsendt.

Jeg kører individuelle vægttabsforløb og er tillige fast underviser på vægttabshold i et fitnesscenter. Jeg underviser meget i vigtigheden af, at holde blodsukkeret stabilt ved at indtage måltider med jævne mellemrum. Nu kan jeg så i denne uge læse om værdien af en daglig fasteperiode mod fedme. (slankenyt 216)

Du skriver, at man skal droppe ideen med at indtage måltider med faste mellemrum.

Jeg er enig i, at man ikke skal spise, når man ikke er sulten, men et sundt mellemmåltid er jo også med til at sikre, at blodsukkeret ikke når at dale, så den overvægtige får svært ved at modstå fristelsen for usund snack i løbet af dagen. Så jeg er lidt forvirret over, at du anbefaler at droppe ideen med fastlagte måltider og kalorieindtag.

Min erfaring er, at overvægtige har brug for, at måltiderne kører i system og også brug for at vide, hvor meget de bør indtage af kalorier ved de forskellige måltider. Jeg giver jo en individuel anbefaling set i relation til deres udfordringer på dagen (arbejde, træning, tidspunkter for sult og sukkertrang). Ved faste må man da opnå enorme udsving i blodsukkeret.

Håber du har mulighed for at svare mig.

Med venlig hilsen
Sense v/kostvejleder Tinna Maria Nielsen

Kære Tinna

Ja, det kommer som en overraskelse for mange, at det faktisk er sundt (for de fleste mennesker) at faste.

Vi har jo lært, at vi enten skal undgå sult ved at spise med faste mellemrum eller i hvert fald spise med det samme, vi bliver sultne.

Du har ret i, at man lettere føler sig fristet til noget kalorierigt, når man er sulten. Det er naturligt nok.

Kroppen er bygget til at faste (til at kunne undvære mad i både korte og lange perioder uden problemer).

Den er ikke bygget til eller beregnet til at skulle have mad hele tiden (med mellemrum, hver gang sult opstår).

Blodsukkeret falder naturligvis nogle timer efter et måltid, men så henter kroppen jo bare sukker fra sit lager af glukose. Det er helt problemfrit uden drastiske/sygelige fald i blodsukkeret — når ellers tingene fungerer, som de skal.

Har du nogensinde prøvet at måle blodsukkeret hos dine klienter, når de er sultne? Prøv det!

Du vil opdage at der sjældent er de vilde eller “enorme udsving”, som du nævner her (og hvis der er, er der noget galt, som bør have opmærksomhed). Det er en myte.

En sund krop kan LET klare at gå en halv eller hel dag uden de store gener (blot en fornemmelse af sult, som ikke er ubehagelig eller særlig ubehagelig).

Overvægtige, der ikke kan klare det, har brug for at indføre sundere kostvaner og lære at gennemføre perioder med faste.

Lysten til noget sødt kan opstå når blodsukkeret falder, men trangen har ikke meget at gøre med et sygeligt eller skadeligt lavt blodsukker.

Du kan sagtens vænne kroppen til ikke at få sukker, fedt eller andre kalorier, hver eneste gang den beder om det :-)

Med venlig hilsen
John Buhl

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner