Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 282, uge 46, 2013

Er proteinrige diæter og pulverkure bedst?bønner

Forskere fra Karolinska Universitetshospital har gennemgået en lang række undersøgelser af slankekure for at se, hvilke kure der var bedst til at fastholde vægttab.

20 offentliggjorte videnskabelige undersøgelser blev gennemgået. De udvalgte undersøgelser inkl. alle slankediæter med et underskud på 1.000 kcal. dagligt, hvor der blev brugt proteinrig kost, slankmedicin, måltidserstatninger, kosttilskud og motion.

Konklusionen var, at en proteinrig kost, en pulverkur (måltidserstatninger) og slankemedicin hører til de bedste metoder til at fastholde et opnået vægttab, selv om de fleste overvægtige også i disse tilfælde tog på igen.

Kilde: Kari Johansson, Martin Neovius, and Erik Hemmingsson.
Effects of anti-obesity drugs, diet, and exercise on weight-loss maintenance after a very-low-calorie diet or low-calorie diet: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials
Am J Clin Nutr January 2014 ajcn.070052; First published online October 30, 2013. doi:10.3945/ajcn.113.070052
Karolinska Institutet pressemeddelelse 31.10.2013

Kommentar:

Bemærk, at dette studie delvist var finansieret af Cambridge Manufacturing Company Limited, som blandt andet markedsfører proteinprodukter og pulverkure.

Virkningen af fornuftige ændringer i kost og livsstil — fx at indføre en mere plantebaseret kost — blev ikke taget med i betragtning.

Det har for længst vist sig, at mennesker, der vælger en plantebaseret kost, generelt er slankere og sundere end de mennesker, der vælger en kost med en del animalske fødevarer.

Du kan let få nok protein fra en veltilrettelagt plantebaseret kost.

Hvis du ønsker en pulverkur for at opnå et hurtigt vægttab, så gør det fornuftigt og velovervejet!

En pulverkur vil sætte et kraftigt skub i vægttabet, men bør altid følges op af fornuftige kost- og motionsvaner.

Hvis du vælger en ekstra proteinrig kost, kan du sagtens øge mængden af protein i din kost på en sund måde.

Mange fødevarer med meget lav kalorietæthed indeholder som regel forholdsvis meget protein.

I fødevarer med den højeste slankeværdi (hovedsagelig grøntsager — se også www.kalorietabel.dk) kommer i gennemsnit ca. 27% af kalorierne fra protein!

Så det er i hvert fald ikke de kaloriefattige grøntsager, du skal spare på, hvis du ønsker mere protein i din kost.

Bønner, linser og ærter er andre eksempler på meget proteinrige, fiberrige og sunde fødevarer, der mætter ekstra godt og gør det lettere at komme ned i vægt.

De fleste danskere får allerede mere end nok protein i kosten, og det er kun, hvis du går på en meget kaloriefattig diæt for at tabe dig hurtigt, at du skal være opmærksom på, at du alligevel får nok af alle næringsstoffer — inkl. protein.


Slanketip ...

Flyt opmærksomheden

I mange tilfælde kan du klare en uhensigtsmæssig trang til noget usundt eller kalorierigt, når du egentlig slet ikke er sulten, ved at foretage dig noget, der får din opmærksomhed væk fra at spise.

Sult og trang til at spise har det med at komme og gå, så hvis du blot afleder din opmærksomhed, når trangen kommer, kan det måske være en enkel løsning.

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner